Bonn

Bonn. Nyt liv til den tidligere hovedstad.

Der er ikke mange byer, der i nyere tid må leve med prædikatet „eks-hovedstad“. Bonn er en af dem. Men hvis man troede, at Bonn ville falde i en slags tornerosesøvn, når den mistede sin status som hovedstad, tog man fejl. Den tidligere „Bundesdorf“ (forbundslandsby) i folkemunde, i dag økonomisk og kulturel metropol i international klasse, fremstår selvbevidst og så åben mod verden end nogensinde tidligere.

Det var ikke i de dårligste tider i landets historie, at Bonn var Vesttysklands hovedstad; „Bonn-republikken“ står stadig for opsvinget efter krigen, for diplomati og demokrati. „Weg der Demokratie“ (demokratiets vej) – sådan hedder en rute, der udgår fra Haus der Geschichte og går forbi vigtige nutidshistoriske steder i det tidligere regeringskvarter. Man kan stadig se autentiske steder fra tysk politisk historie som Palais Schaumburg, den tidligere officielle kanslerbolig "Kanzlerbungalow" og Bundesratssaal, hvor forbundsrådet holdt møder. Også i den permanente udstilling i Stiftung Haus der Geschichte får Bonn-republikken nyt liv; en lang række udstillingsgenstande som den berømte „Adenauer-Mercedes“, dokumenter, billeder og film vækker erindringer og anskueliggør de historiske og politiske begivenheder fra efterkrigstiden og op til genforeningen. Men Bonn er ikke blot eks-hovedstad; den har også et godt ry som kunstby langt ud over landets grænser. Med internationalt anerkendte opsætninger er Theater Bonn et anbefalelsesværdigt sted for et kræsent publikum, og siden 1992 har skuespil-biennalen etableret sig som en fast tilbagevendende international festival her. Som Beethovens by hylder Bonn sin verdensberømte søn med Beethovenfesten, en serie af koncerter, som hvert år i september og oktober spreder de store klassikeres glans. En glans af en anden art kastes over byen af musik- og fyrværkeri-eventet „Rhein in Flammen®", når en festligt illumineret flåde af skibe drager ned ad floden, ledsaget af en række fortryllende ildbilleder på himlen og hårdtslående musik.

Bonn befæster også sit ry som en af Tysklands kunsthovedstæder med to af Tysklands vigtigste kunstmuseer, Kunstmuseum Bonn og Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland, bedre kendt som Bundeskunsthalle. Kunstmuseet byder på en af den tyske ekspressionismes mest omfattende samlinger og derudover tysk nutidskunst og international grafik efter 1945. Kunsthalle stiler derimod højere: Her skal landets „åndelige og kulturelle rigdom“ præsenteres på passende vis og den internationale dialog mellem kultur og politik plejes. Store mål – men millioner af besøgende hvert år taler for, at dette krav rent faktisk kan opfyldes. Også de mange andre museer i byen har omend ikke millioner af besøgende, så dog hundredtusindvis. For eksempel Deutsches Museum Bonn, en magnet for tekniknørder: Her vises 100 mesterværker fra teknik og ingeniørvidenskab i detaljer, faktisk fra opfindelse til det aktuelle udviklingstrin. Også August-Macke-Haus, Frauenmuseum, Akademisches Kunstmuseum og Stadtmuseum har deres trofaste fanskarer. At byen også er interessant som museum for kunst i byggeriet ses af en række fremragende værker i det offentlige rum, herunder Victor Vasarelys facadeudsmykning af det juridiske fakultet, Henry Moores „Large Two Forms“ foran den tidligere forbundskanslerresidens og „Die Wolkenschale“ af Hans Arp foran universitetsbiblioteket. Alt sammen værker, som virkelig er en hovedstad værdig.

Highlights
  • Wienerklassikeren fra Bonn: Ludwig van Beethoven

    Ludwig van Beethoven, født i byen i 1770: Selv om han allerede i de unge år var tiltrukket af Wien, hvor han opnåede verdensberømmelse som „fuldenderen af Wienerklassikken“, ærer og hylder Bonn sit geni med stor begejstring. Beethoven-Haus, hans fødehus og i dag museum, den store Beethoven-samling i „Haus zum Mohren“, Beethoven-Halle, et af den tidlige forbundsrepubliks mest betydningsfulde bygningsværker, og den årlige Beethoven-fest gør det fuldstændig klart, at Bonn er Beethovens by.

  • Borgernes have: Rheinaue i Bonn

    Et af byens vartegn er den 160 hektar store park, der ligger syd for det tidligere regeringskvarter. Arealet er næsten lige så stort som hele den indre by og et populært udflugtsmål for indbyggerne i Bonn. Parken er i weekenderne og hele sommeren tumleplads for unge og alle andre, der vil ud i det grønne. Der er grillpladser, en skaterpark, en eventyrlegeplads, ølhaver, restauranter og sportspladser. Ligeledes er den smukt anlagte japanske have, rosenhaven og bihuset et besøg værd. I sommermånederne er der et kæmpe loppemarked her hver weekend.

  • Museet Haus der Geschichte der Bundesrepublik Deutschland

    Fra slutningen af anden verdenskrig til i dag: Denne epoke fastholdes i museet Haus der Geschichte i Bonn. En stor permanent udstilling og skiftende temaudstillinger dokumenterer den politiske historie og erhvervs- og samfundshistorien samt vigtige trends inden for kunst, kultur og hverdagens livsbetingelser. Talrige udstillingsgenstande – fra Adenauers Mercedes til det første Green Card for en udenlandsk arbejdstager – dokumenter, fotos og film anskueliggør historiske og politiske sammenhænge og vækker mange minder.

  • Byen som frilandsmuseum: Kunst i byggeriet

    Victor Vasarelys facadeudsmykning af det juridiske fakultet, Henry Moores „Large Two Forms“ foran den tidligere forbundskanslerresidens, Eduardo Chillidas „De Musica IV“ foran domkirken, og „Die Wolkenschale“ af Hans Arp foran universitetsbiblioteket er blot nogle af de mange fremragende værker i det offentlige rum. Der findes også en række bemærkelsesværdige arbejder på udendørsarealet ved Schürmann-bygningen: „Fest für Neptun“ af Sokari Douglas Camp, „Ich und der Hahn - Hören und Sehen“ af Babak Saed og „Communicaión cruzada“ af Manuel Marin.

  • Politik og æstetik: Plenarsalen

    World Conference Center Bonn ligger midt i det tidligere regeringskvarter, lige ned til Rhinen. Det er et meget usædvanligt eventsted: Den tidligere plenarsal for den tyske forbundsdag, en af verdens smukkeste parlamentsbygninger, hvor de delegerede holdt møder fra 1992 til 1999, giver plads til arrangementer på op til 1.275 personer. Mindre mødelokaler kan benyttes til arrangementer med 45 til 184 deltagere. Glas-stålbygningen, der har et stort og flot lysindfald, er både velegnet til konferencer og møder og til storstilede produktpræsentationer eller stemningsfulde aftenarrangementer.

  • Verdens gæstehus: Petersberg

    Det 331 meter høje Petersberg ligger øst for Bonn-Bad Godesberg. Fra 1955 til 1969 og igen fra 1990 har Grandhotel på Petersberg fungeret som Forbundsrepublikken Tysklands gæstehus: Næsten alle verdens statsoverhoveder og regeringschefer har boet her. Men hotellet kan også lejes af privatpersoner. For eksempel brugte Michael Schumacher og hans kone Corinna Petersberg med kapellet til deres bryllup. Men bjerget fik endnu større betydning som sæde for Den Allierede Højkommission fra 1949 til 1955, der bestod af de højeste repræsentanter for besættelsesmagterne efter anden verdenskrig.

  • Farvepragt: Rhinen i flammer

    Langs de smukkeste områder af Rhinen kan man hvert år fra maj til september opleve de spektakulære fyrværkerier „Rhinen i flammer". Ved flodområdet omkring den tidligere forbundshovedstad hedder eventen „Rhein in Flammen am Siebengebirge“. Flodpromenaderne og historiske seværdigheder lyser op i et utroligt skue af lys og farver: Bengalsk ild bader flodpromenaderne og seværdighederne i et fortryllende hav af rødt. En flåde af omkring 60 illuminerede skibe sejler ned ad floden, omgivet af fantastiske fyrværkeribilleder på himlen: En romantisk og uforglemmelig oplevelse for hele familien.

  • Kunstmuseum Bonn

    Kunstmuseum Bonn er i mange henseender helt enestående i det tyske museumslandskab. Museet ejer en af de internationalt vigtigste samlinger af tysk kunst, hvor den centrale August-Macke-samling er omdrejningspunktet. Det har en profil, der ikke findes magen til i hele Tyskland. En væsentlig del af museets politik består i at koncentrere sig om en overskuelig gruppe fremragende kunstnere og erhverve hele grupper og komplekser af værker af dem i stedet for at dokumentere tysk kunst i en encyklopædisk bredde.