Freudenstadt

Mulighedernes og oplevelsernes markedsplads: Freudenstadt

Historien har ikke altid været god ved Freudenstadt: Brand, krig og pest har gennem århundreder hjemsøgt den lille by i Schwarzwald igen og igen Men det gør det endnu mere glædeligt, at indbyggerne igen og igen har genopbygget byen, så den hver gang er blevet en lille smule smukkere, og i dag er den en sand perle fuld af overraskelser og seværdigheder.

Freudenstadt er berømt både nær og fjern for sin markedsplads: Den er Tysklands største, næsten kvadratisk, omgivet af markante, historiske bygningsværker og smukke huse med arkader, hvor masser af små butikker venter på kunderne. Pladsens 50 springvand skaber en let og fornøjelig atmosfære, og om sommeren sikrer de et behageligt klima.

Får og grøn natur: Schwarzwald

Midt på markedspladsen står rådhuset, som blandt andet huser udstillingen "Zwischen Wiederaufbau und Wirtschaftswunder: eine Zeitreise in die fünfziger Jahre". Den evangeliske bykirke giver pladsen en særlig seværdighed: Dens to skibe er opført i en ret vinkel i forhold til hinanden, så mænd og kvinder kun kunne følge gudstjenesten behørigt adskilt. Alteret og prædikestolen er placeret i midten, så præsten altid kunne se sin menighed. Schwarzwald er kendetegnet ved saftige, grønne enge med masser af græssende får. Regionen har mere end noget andet sted en rig, næsten overvældende, natur med store, romantiske nåleskove under en dybblå himmel. Der er desuden utallige muligheder for at dyrke sport eller slappe af – og så naturligvis små byer, der er så typiske for Schwarzwald, hvor traditioner og festligheder er i højsædet. Det hele er dog allersmukkest fra Schwarzwaldhochstraße – 60 vidunderlige kilometer fra Freudenstadt til Baden-Baden med en herlig udsigt over Schwarzwalds dale, Rhindalen, Alsace og Vogeserne.

Eksperimenter og god udsigt: En verden af oplevelser og Friedrichsturm

Experimenta er både museum og fascinerende nutid på én gang. Oplevelsesmuseet giver et forbløffende indblik i natur og teknik. Under mottoet "Sehen, Staunen und Verstehen" (at se, forundres og forstå) oplever de besøgende fænomener fra hverdagen og naturen på en permanent udstilling, hvor man må røre, prøve og deltage. Her gøres naturvidenskaben forståelig for alle. Fra Friedrichsturm kan man også opleve verden fra en ny side. Udsigtstårnet, der er opført i 739 meters højde, blev bygget i 1899 til byens 300 års jubilæum. Med sine 25 meter giver det en vidunderlig udsigt over Freudenstadt og den nordlige del af Schwarzwald. Tårnet ligger i kurområdet Kienberg, som også har noget at byde på, hvis man foretrækker at blive tættere på jorden: Her findes nemlig Tysklands højest beliggende rosenvej med en vidunderlig sammensætning af dufte og farver.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter