Krefeld
Krefeld ©Wohlrab

Byen som fløjl og silke: Krefeld

Krefeld er mere end en by. Mere præcist er det tre byer: Den klassicistiske Krefeld, den barokke Uerdingen og den middelalderlige borgby Linn. Derudover er der tre landsbyer: Fischeln med sin romansk-gotiske kirke, Bockum med sine villaer og landsteder og den fredfyldte Hüls. De har været vokset sammen i mange år, men adskiller sig stadig tydeligt fra hinanden. Det er allerede tre til seks gode grunde til at besøge det tyske tekstilcentrum.

Godt stof til kronede hoveder.

„Die Stadt wie Samt und Seide“ (byen som fløjl og silke): I det 18. århundrede havde tekstilindustrien gjort Krefeld til en stor by. Fløjl, silke og brokade var meget populære varer internationalt. Blandt kejsere, konger og kirkefyrster var det dress-code at svøbe sig i kostbare stoffer made in Krefeld. Statuen „Meister Ponzelar“, der forestiller en silkevæver med en rulle stof på den ene skulder, står som et minde om de mange vævere i byen. Der blev vævet i de mange små væverhuse, der var manufaktur og bolig på én gang. Nogle af dem findes stadig – naturligvis er de fredet.

Det tekstile præger byen den dag i dag. Butikker, designere og modeskoler præsenterer hvert år i september på storslåede modeshows med spektakulære danseindslag de aktuelle efterårs- og vinterkollektioner – på verdens største gademodeshow. Om aftenen kan man høre levende musik, der er after-show-partys, og restauranterne har fulde huse. Og hvert år til pinse afholdes det kendte middelalderlige marked Flachsmarkt omkring Linn-borgen og i den gamle bydel i Linn, i dag Tysklands største håndværkermarked. Apropos restauranter – de udgør i Krefeld en hel oplevelsesverden, der bygger på en stor tradition: Kroer med bryghuse, hvis rustikke interiør for det meste stammer fra det 19. århundrede, hvor der står rhinske muslinger eller sursteg på spisekortet, og hvor der udskænkes en fremragende, altid frisk Altbier.

Fra museum til damplokomotiver: Kultur og fritid i Krefeld

Byens kulturtilbud præsenterer sig forbilledligt: Et bredt teaterlandskab, tre førsteklasses kunstmuseer, museet Deutsches Textilmuseum, kulturhuset Haus der Seidenkultur og et levende uafhængigt kulturmiljø. Der er også masser af muligheder for fritidsaktiviteter i Krefeld: I den zoologiske have, på den historiske dampjernbane „Schluff", på galopbanen, i fritids- og sportsparken Elfrather See eller på Burg Linn, på jagtslottet og på museet ved siden af, der indeholder en interessant folkemindesamling. Sagt på en anden måde: Rigtig meget for en by, som man måske ellers kun ville være kommet til for at købe et slips.