Top-emner for byer – gør dit valg og find „din by“ …

Mönchengladbach er en by, hvis karakter er præget af en fascinerende kombination af urban stemning og landlig charme. Parker og skove præger denne „storby i det grønne“, men Mönchengladbach er også kunst og kultur – med betydningsfulde bygningsmonumenter, et verdensberømt museum og et levende teater- og kabaretmiljø.

mere »

Det er kun en kort tur med S-toget, men en helt anden verden: Hvis man kommer fra syd, fra Düsseldorf , hvor byen er oplyst af moderne kontorbygninger, til Duisburg, hvor højovnene i stålværkerne bader området i blafrende lys. Sådan var det i det mindste i årtier, og det er stadig det, man siger om Duisburg. Men det, man siger, passer ikke altid. Det er Duisburg et levende bevis på: En by, der byder på meget og for filmentusiaster endda kunne kaldes den forjættede by.

mere »

Mannheim sætter gang i tingene. Således konstruerede Karl Drais i 1817 det første tohjulede køretøj her i universitetsbyen ved floderne Rhein og Neckar, i 1886 rullede Carl Benz' første bil, i 1921 fulgte den legendariske traktor Lanz Bulldog, og Julius Hatry konstruerede verdens første raketdrevne fly her i byen i 1929. Det er helt åbenbart, at opfindsomme hoveder befinder sig rigtig godt i Mannheim.

mere »

Goethe og Schiller, Herder og Wieland, Nietzsche, Fürnberg, Liszt, Bach, Cornelius, Gropius, Feininger, Klee, Itten ... Navnene på store ånder er legio i Weimar, denne perle inden for tysk og europæisk åndshistorie. Weimar-klassikerperioden er lige som Bauhaus fyrtårne inden for kulturen, der åbenbarer sig harmonisk og i stor stil i Weimar.

mere »

Aachen er en by, der lever, tænker og føler sig som Europa. Den er så at sige et Mini-Europa: Beliggende centralt i hjørnet mellem tre lande, der har været forpligtet på kontinentets åndelige rødder, værdier og idealer lige siden Karl den Store, og i dag byen med Karls-prisen, den udmærkelse for den europæiske enhed, der siden 1950 er tildelt på rådhuset.

mere »

Karlsruhe ligger mellem Schwarzwald, Vogeserne og Pfälzerwald på plateauet ved Rhinen, og byen er både teknologi- og videnskabscentrum og hjemsted for Tysklands mest betydningsfulde domstole samt delstatens internet-hovedstad. Og eftersom det åndelige klima her altid har være lidt mere liberalt end andre steder, trives kunst, kultur og livsglæde også specielt godt i Karlsruhe.

mere »

Man kan kalde det levemåde eller lifestyle. I München tages begge dele alvorligt. Om det skyldes den berømte hvid-blå himmel eller byens skønhed er ikke så vigtigt. I hvert fald viser indbyggerne i München sig altid fra deres bedste side, uanset om det er i en ølhave, på en af de pragtfulde boulevarder eller på FC Bayerns stadion.

mere »

Om Freiburg-borgerne er en glad folkefærd, fordi solen skinner mere hos dem end andre steder, eller om Freiburg-borgerne er blevet belønnet med ekstra meget solskin, fordi de er i så godt humør, ja det er ikke til at vide. Men én ting er sikkert, og det er, at det er skønt at bo i Tysklands sydligste storby.

mere »

Dortmund og dens indbyggere har været præget af hårdt arbejde. Stål, kul og øl har gjort Dortmund kendt i hele verden. Men i dag bliver der ikke længere arbejdet inde i bjergene, og højovnene er for længst slukket. Alligevel er de gamle tider forblevet levende, og industrimonumenterne fra dengang opfylder nye formål: De er på én gang mindesmærke, museum og spillested.

mere »

En by, der altid er klar til en kærlighedsaffære, verdenskendt og en evergreen i den internationale byturisme: Heidelberg. Det betyder drømmende romantik mellem Alte Brücke og det storslåede slot, et kultur- og eventudbud i særklasse, et lige så velsmagende som gæstfrit restaurantliv og en vidunderlig beliggenhed mellem Neckar-floden og udløberne af Odenwald-højdedragene.

mere »

Wuppertal er den største by i Bergisches Land og er samtidig regionens erhvervs-, uddannelses-, industri- og kulturcentrum. Og så er den især byen med svævebanen – som byens officielle slogan lyder. Langs banen fremstår en selvbevidst og historisk bevidst by, der har mange overraskelser at byde på.

mere »

Der er næppe nogen anden by i Tyskland, hvor betegnelsen „Stadt der Moderne“ (den moderne tids by) passer så godt som på Chemnitz. Chemnitz blomstrede op i den moderne industrielle tid, der som tidligere gav impulser til den dynamiske udvikling af økonomi og videnskab i Tyskland, men den er samtidig indbegrebet af påvirkninger fra den kulturelle og arkitektoniske modernisme.

mere »

Hvad har Berlin, som andre verdensbyer ikke har? Det er i første række berlinerne selv, hvis grovkornede, men hjertelige charme spreder denne helt specielle berlinske stemning. Og så naturligvis en helt utrolig rigdom af seværdigheder, som afspejler såvel opbrudsstemning og tidsånd som det 20. århundredes betydningsfulde historie og dramaer.

mere »

At opdage den store verden og komme tilbage til Hamburg: det er det bedste rejseprogram, man kan tænke sig. En port mod verden, havets skønhed, maritim stemning højt mod nord – selv de ellers så tilbageholdende indbyggere i Hamburg har svært ved at skjule stoltheden over deres by, atmosfæren og den verdensåbne charme, som byen udstråler.

mere »

Kiel, i mange år en vigtig værfts- og søfartsby, er i dag præget af et levende studentermiljø, en afslappet livsstil og en bymæssig atmosfære. Det mærkes hurtigt både på grund af delstatshovedstadens smukke beliggenhed ved Kielerfjorden, byens moderne, storslåede centrum og i Dänische Straße, Kiels store forretningsgade, med de mange velbevarede, maritimt prægede bygninger fra den såkaldte Gründerzeit.

mere »

Det passer ikke, at man skal have en doktortitel for at besøge Göttingen. Men det hjælper bestemt i denne by, der nærmest syder af uddannelsesflid og er mere præget af studenterliv og akademisk atmosfære end nogen anden by i Tyskland. Hele 44 nobelpristagere er enten kommet fra denne by eller har studeret, forsket eller undervist her.

mere »

Hvis man tror, at en middelalderlig by, der er præget af 2.000 års historie, er en smule søvnig, tager man gevaldigt fejl – Regensburg er alt andet end støvet. Verdensarven bliver her ikke kun levende i historiske bygninger og pladser, men også i det, der ligger indimellem. Regensburg er den by i Tyskland, der har flest værtshuse pr. indbygger, og på den måde også en nydelse.

mere »

Hvis der findes et gen, der sikrer livsglæde og festhumør, så har indbyggerne i Köln fået flere af dem. For Köln er egentlig mere en hjertesag, noget der ligner en følelse eller en indstilling, hvor man først og fremmest ser livet fra den positive side. Til det hører blandt andet karneval, Kölsch og naturligvis domkirken.

mere »

Hvis der er en by i Tyskland, som man kunne kalde sådan noget som klassens duks, er det Darmstadt. Højtuddannet og belæst, kultiveret, med alsidige interesser og med et velplejet ydre – Darmstadt har i kraft af videnskab, litteratur, kunst og arkitektur udviklet sin helt egen profil, som har gjort byen berømt vidt og bredt.

mere »

Münster er en udadvendt by, ungdommelig, afslappet, der stolt kan se tilbage på en mere end 1200 år gammel byhistorie. Om det er som bispesæde, medlem af hanseforbundet eller som universitetsby – Münster har altid spillet en vigtig rolle for regionen og langt ud over regionens grænser. Og på ét punkt har den også skrevet sig ind i verdenshistorien: som byen, hvor den Westfalske Fred blev indgået.

mere »

Mainz er universitetsby, romerby, medieby, delstatshovedstad – og står for den berømte treenighed af romansk domkirke, Gutenbergs bogtrykkerkunst og det rhinske karneval. Og for en stor, næsten 2.000 år gammel historie, som indbyggerne i Mainz med rette er stolte af. At en udpræget vinkultur også er blandt byens mange kulturgoder, gør bare Mainz endnu mere sympatisk.

mere »

Ludwigshafen er ikke den eneste by ved Rhinen, der er blevet stor takket være den kemiske industri. Den er opstået fra mindre bosættelser og er først trådt ind på den historiske scene i det 19. århundrede og har siden skabt sig en ny identitet ved hjælp af kunst og kultur. Men som alle byer ved Rhinen er Ludwigshafen et spændende rejsemål, på én gang urban og grøn, historisk interessant og med sin helt egen charme.

mere »

Bochum er i dag hele regionens party- og kulturområde. Fra mine til scene – byen med de engang fleste miner i Ruhrområdet er i dag byen med de fleste teatre. En livlig Ruhrmetropol, ikke nogen skønhed, men med karakter, egen charme og nye spændende perspektiver

mere »

Byens opbrudsstemning, den fantastiske forvandling til serviceydelses-, videns-, design- og medicinby ses, mærkes og opleves overalt. Nutid og fortid, historie og historier mellem stål og romantik, gammel kunst og kultur til morgendagen: Ikke modsætninger, men aspekter af en ny identitet, der gør byen til det naturlige centrum i Ruhr-metropolen.

mere »

Die einstige Kohlengrube Deutschlands, mit fünf Millionen Einwohnern einer der größten europäischen Ballungsräume, präsentiert sich heute als eine der dichtesten Kulturlandschaften des ganzen Kontinents. Mit den Metropolen Bochum, Dortmund, Duisburg, Essen und Oberhausen und vielen weiteren Städten formt das Ruhrgebiet einen einzigartigen urbanen Raum voller Überraschungen.

More »

Rostock har et maritimt hjerte, Stadthafen. Selv om der ikke er så mange søfolk som tidligere, der færdes på kajerne, giver havnen dog stadig byen en enestående stemning. Her finder også de store events sted, som for eksempel Hanse Sail, hvor hundredvis af sejlskibe og en million besøgende mødes hvert år i august.

mere »

Trier, grundlagt som Augusta Treverorum under den romerske kejser Augustus i år 16 før Kristus, er ikke alene kendt som Tysklands ældste by, men også som et betydningsfuldt centrum for antikke bygningsværker og kunstskatte. Det ses allerede ved synet af Porta Nigra, den bedst bevarede byport fra den antikke verden og i dag vartegn for byen ved Mosel.

mere »

Ikke blot Tyskland, med hele verdens modebranche ser på, når det nyeste fra haute couture og prêt-à-porter vises frem i Düsseldorf. Når „The Gallery Düsseldorf“, der er udsprunget af Igedo, som en gang var verdens største modemesse, slår portene op to gange om året, ligger de internationale modeskaberes og indkøberes Mekka ved Rhinen.

mere »

At Leipzigs borgere er musikalske ses af, at takterne til den fredelige revolution i 1989 blev slået her i byen. Efter murens fald gav man Leipzig titlen „Helteby“ – hvilket dog lige så godt kan være møntet på de store musikere, dirigenter og komponister, der her er så nærværende og populære som måske ingen andre steder.

mere »

Lübeck, alle hansestæders dronning, blev grundlagt i 1143 som den første „vesterlandske by ved østersøkysten“. Det vidunderlige bybillede er stadig præget af middelalderlig stemning og kulturhistoriske seværdigheder såsom Holstentor, der står som minde om byens berømte fortid som fri rigs- og hansestad.

mere »

Jena – en by, der er præget af firmaer som Schott Glas og Zeiss, og dermed en fascinerende blanding af industriel og intellektuel fortid, forskning, innovation og akademisk miljø. Det afspejles i lige høj grad i institutter og uddannelsessteder som i værtshusene i den vidunderlige gamle by, som samtidig er både hyggelig og traditionsrig.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter