Top-emner for byer – gør dit valg og find „din by“ …

Potsdam er især kendt for sin historiske arv som Preussens tidligere residensby med de talrige og enestående slots- og parkanlæg. Preussens glans og glorie, traditionen som de store bygmestres og videnskabsmænds by, brændpunkt under den kolde krig: Potsdam byder på kultur og historie af imponerende dimensioner.

mere »

Mainz er universitetsby, romerby, medieby, delstatshovedstad – og står for den berømte treenighed af romansk domkirke, Gutenbergs bogtrykkerkunst og det rhinske karneval. Og for en stor, næsten 2.000 år gammel historie, som indbyggerne i Mainz med rette er stolte af. At en udpræget vinkultur også er blandt byens mange kulturgoder, gør bare Mainz endnu mere sympatisk.

mere »

Om Freiburg-borgerne er en glad folkefærd, fordi solen skinner mere hos dem end andre steder, eller om Freiburg-borgerne er blevet belønnet med ekstra meget solskin, fordi de er i så godt humør, ja det er ikke til at vide. Men én ting er sikkert, og det er, at det er skønt at bo i Tysklands sydligste storby.

mere »

Schwerin med sine mindre end 100.000 indbyggere den mindste delstatshovedstad i Tyskland. Den er smukt beliggende i maleriske omgivelser med søerne midt i byen, som de drivende skyer på den nordlige himmel spejler sig i, ligesom byens vartegn, slottet Schweriner Schloss. Et passende vartegn: luftigt, let, lyst og venligt – som byen selv.

mere »

Delstatshovedstaden Magdeburg er en af de ældste byer i det tidligere DDR, og har ikke altid haft det let i sin lange historie. Som kejserresidens, hansestad og fæstningsby er Magdeburg igen og igen blevet hjemsøgt af krig og ødelæggelse. Men den har altid haft en tro på fremtiden, den har altid rejst sig igen – og samtidig plejet erindringen om de to gange Otto, som præger byen.

mere »

Hvad har Berlin, som andre verdensbyer ikke har? Det er i første række berlinerne selv, hvis grovkornede, men hjertelige charme spreder denne helt specielle berlinske stemning. Og så naturligvis en helt utrolig rigdom af seværdigheder, som afspejler såvel opbrudsstemning og tidsånd som det 20. århundredes betydningsfulde historie og dramaer.

mere »

At Leipzigs borgere er musikalske ses af, at takterne til den fredelige revolution i 1989 blev slået her i byen. Efter murens fald gav man Leipzig titlen „Helteby“ – hvilket dog lige så godt kan være møntet på de store musikere, dirigenter og komponister, der her er så nærværende og populære som måske ingen andre steder.

mere »

Wiesbaden, deluxe-udgaven af en by og samtidig blandt det bedre borgerskab af Tysklands storbyer. Kultiveret og med de bedste omgangsformer, præget af soliditet, høj klasse og store krav. En af de mest traditionsrige og distingverede kurbyer – Europas wellness-oase. Alt er på højeste niveau, hvad enten man er går i sauna eller spiser, slentrer eller shopper.

mere »

Bremen, delstatshovedstad og handelsby med en storslået maritim fortid, og Bremerhaven, 1.000 år yngre men alligevel en by fuld af historie og historier: tilsammen udgør de Tysklands mindste delstat. Og samtidig en verden fuld af store oplevelser: åben mod verden, gæstfri, fuld af nydelse, modtagelig for nyt men alligevel omhyggeligt traditionsbevarende.

mere »

Kejsere og fyrster, førere og forførte, opfindere og lærde: lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, imponerende, spændende, glitrende mellem storhed og tragedie. Under borgens beskyttelse blomstrede gennem årene håndværk og kunst, en fri, ny ånd besjælede byen, og næppe andre steder levede man så godt. Sådan er det også den dag i dag.

mere »

Mozartbyen Augsburg er en af Tysklands historisk mest betydningsfulde byer. Og en af de smukkeste. Hvis man går gennem byen ad de gamle gader, kan man med bare en lille smule fantasi føle, hvilken betydning Augsburg må have haft på bankier- og købmandsdynastiet Fuggers tid – som betydningsfuldt finanscentrum, international handelsmetropol og centrum for kunst.

mere »

På det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, det verdenskendte Deutsches Eck, ligger en af Tysklands smukkeste og ældste byer: Koblenz. Fire bjerge, vinbjerge og skove udgør den enestående kulisse omkring byen, og vidunderlige kirker, slotte, tidligere adelsgårde og herskabelige borgerhuse vidner om byens 2.000-årige historie.

mere »

Hvis man tror, at en middelalderlig by, der er præget af 2.000 års historie, er en smule søvnig, tager man gevaldigt fejl – Regensburg er alt andet end støvet. Verdensarven bliver her ikke kun levende i historiske bygninger og pladser, men også i det, der ligger indimellem. Regensburg er den by i Tyskland, der har flest værtshuse pr. indbygger, og på den måde også en nydelse.

mere »

Kirker, tårne, broer, storslået kultur og glitrende fester: Erfurt vækker begejstring med middelalderlig charme og righoldig historie, med livsglæde og gæstfrihed. Med sin beliggenhed i skæringspunktet for gamle tyske og europæiske handelsruter har Thüringens delstatshovedstad altid været samlingspunkt og hjem for betydende åndelige, et selvbevidst, stolt centrum for fornyelse og en magnet for besøgende fra hele verden.

mere »

Man kan opfatte og definere kultur på mange, helt forskellige måder. Man kan imidlertid også bare sige: Dresden. Så overvældende er den mængde og den pragt af fremragende kultur, som helt tager vejret fra den besøgende. Og fordi indbyggerne i Dresden har sørget for, at det hele ligger omkranset af et smukt flodlandskab, går forbavselsen hurtigt over i den rene begejstring.

mere »

Hvis der findes et gen, der sikrer livsglæde og festhumør, så har indbyggerne i Köln fået flere af dem. For Köln er egentlig mere en hjertesag, noget der ligner en følelse eller en indstilling, hvor man først og fremmest ser livet fra den positive side. Til det hører blandt andet karneval, Kölsch og naturligvis domkirken.

mere »

Hvis der er en by i Tyskland, som man kunne kalde sådan noget som klassens duks, er det Darmstadt. Højtuddannet og belæst, kultiveret, med alsidige interesser og med et velplejet ydre – Darmstadt har i kraft af videnskab, litteratur, kunst og arkitektur udviklet sin helt egen profil, som har gjort byen berømt vidt og bredt.

mere »

Münster er en udadvendt by, ungdommelig, afslappet, der stolt kan se tilbage på en mere end 1200 år gammel byhistorie. Om det er som bispesæde, medlem af hanseforbundet eller som universitetsby – Münster har altid spillet en vigtig rolle for regionen og langt ud over regionens grænser. Og på ét punkt har den også skrevet sig ind i verdenshistorien: som byen, hvor den Westfalske Fred blev indgået.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter