Skønhed i alle facetter: kunst og arkitektur i Tyskland
Fra de gamle mestre til de unge vilde: Tyskland rummer fremragende kunstskatte fra alle århundreder. Du bliver fascineret af billedkunsten i alle dens udtryksformer, og du kan opleve arkitektoniske mesterværker, der har sat et præg på deres tid.
I Alte Pinakothek i München kan man alene i den permanente udstilling se mere end 700 malerier fra den europæiske malerkunst fra det 14. - 18. århundrede.
MMK, Museum für Moderne Kunst Frankfurt am Main, er et af verdens mest betydningsfulde museer for samtidskunst. Det har gennem sin forholdsvis korte historie fået en fast plads i det internationale museumslandskab.
I hjertet af Hamburg , umiddelbart ved siden af rådhuset, viser Bucerius Kunst Forum årligt fire udstillinger med kunstværker med emner fra antikken til nutiden.
Efter sin pensionering udviklede Peter Daetz sammen med sin hustru Marlene ideen om at skabe et internationalt center for træskulpturkunst i Lichtenstein, i nærheden af Chemnitz .