Middelaldertradition: Dresdner Kreuzchor
Middelaldertradition: Dresdner Kreuzchor
Dresdner Kreuzchor ©Dresdner Kreuzchor

Middelaldertradition: Dresdner Kreuzchor

Godt 150.000 mennesker lytter hvert år til „Kruzianerne“, Dresdner Kreuzchor. Navnet på det blandede drengekor er afledt af Kreuzkirche i Dresden, hvor koret stadig hver lørdag eftermiddag medvirker i „Vesper“. Eleverne går på Kreuzgymnasium.

Kreuzchor blev allerede stiftet i det 13. århundrede som Dresdens „modstykke“ til Leipzigs Thomanerchor. Det er etableret på basis af en latinskole, og det var en betingelse for at medvirke ved den latinske gudstjeneste, at man gik på skolen. Fra Schütz og Bach via Haydn og Mendelssohn og til Theodorakis og andre nutidige kunstnere: repertoiret for koret, som i dag omfatter cirka 150 drenge og unge mænd, spænder vidt. Man arbejder meget sammen med Dresdner Philharmonie og Sächsische Staatskapelle, leverer solister til operaen og turnerer i Amerika og Asien. Blandt de tidligere "kruzianerne" er verdensberømte sangere som Peter Schreier og Olaf Bär.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter