Felix Mendelssohn Bartholdy ©Mendelssohn-Haus Leipzig

Et aktiv i musiklivet: Felix Mendelssohn-Bartholdy

Allerede mens han levede, måtte Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) lide under antisemitisk bagtalelse. Nazisterne forbød endog hans værker – men søgte forgæves efter en „erstatning“ for Mendelssohns violinkoncert og „Sommernachtstraum“.

Mendelssohn voksede op i Berlin, sin musikalske moders by. Som „vidunderbarn“ spillede han i de unge år flere gange klaver for den berømte digter Goethe. Allerede som 17-årig skrev han sit mesterværk: ouverturen til „Sommernachtstraum“. Dengang boede familien i Leipziger Straße 3, det senere Preußischen Herrenhaus og i dag sædet for Forbundsrådet i Berlin.

Som pianist, komponist og dirigent foretog han adskillige koncertrejser, bl.a. til London, Paris og Italien. Han var musikdirektør i Berlin og Düsseldorf, virkede i Leipzigs Gewandhaus og i Frankfurts Cäcilien-Verein. Han gav afgørende impulser til det tyske musikliv: i 1829 genopførte han Bachs Matthæuspassion for første gang i næsten 90 år (i Berlin), i 1843 grundlagde han Tysklands første konservatorium (i Leipzig).

Der er mindesteder for Felix Mendelssohn og hans ligeledes højt begavede søster Fanny især i Berlin og Leipzig, men også i hans fødeby Hamburg. Museet i Mendelssohn-Haus i Leipzig erindrer om komponistens sidste bolig. Felix og Fanny Mendelssohn, der døde i samme år, blev begravet i Berlin.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter