Han komponerede 42 operaer og 25 oratorier, herunder „Messias“ med den berømte „Halleluja“. Men Georg Friedrich Händel (1685-1759) er lige så kendt for sin „Water Music“ og „Feuerwerksmusik“, som han skrev for de britiske konger George I. og George II.

Hans kendteste værk er „Der Freischütz“ (Jægerbruden), der lagde grundlaget for klangen og tonestilen i den tyske romantiske opera. Uropførelsen i 1821 i Schauspielhaus am Gendarmenmarkt i Berlin blev ledet af komponisten Carl Maria von Weber (1786-1826) selv.

Brahms blev anset for at være perfektionist og overmåde selvkritisk. Johannes Brahms (1833-1897), der var ungkarl hele livet, ville komponere musik af blivende værdi og foragtede dagens tendenser. Noget så populært som en opera skrev han aldrig.

Han anses for den vrede titan fra den klassiske musikepoke: Ludwig van Beethoven (1770-1827). Bonns største søn skrev dog ikke kun den skæbnetunge Femte Symfoni, men også det rørende klaverstykke „Für Elise“. Hans melodi „An die Freude“ har siden 1972 været Europa-hymne.

Heinrich Schütz (1585-1672), der blev født mindre end 40 år efter Martin Luthers død, gav den protestantiske, tysksprogede kirkemusik et kunstnerisk format. Der er overleveret op mod 500 værker af ham – næsten udelukkende tonesætninger fra Luthers bibel.

Han var en mester i moderne instrumentering og nyskabende klangfarver. Med operaer som „Salome“ og „Elektra“ og symfoniske digte som „Alpesymfoni“ og „Also sprach Zarathustra“ opnåede komponisten Richard Strauss (1864-1949) verdensberømmelse.

Komponisten fra Oberbayern, Carl Orff (1895-1982), blev verdensberømt for sin „Carmina Burana“. De sceniske korsange med deres antydninger af middelalderlig musik er også hyppigt blevet benyttet som filmmusik og i pop og rock.