STARLIGHT EXPRESS, Bochum ©Stage Entertainment

STARLIGHT EXPRESS

Tre, to, en - kør! Flagene falder, blitzer lyner, hjelme funkler... verdensmesterskabet for lokomotiver går i gang. Spænding og tempo er garanteret, når det spændende væddeløb mellem damplokomotivet Rusty mod diesellokomotivet Greaseball, der rocker som Elvis, og det hypermoderne elektriske lokomotiv Electra går i gang på STARLIGHT EXPRESS-Theater i Bochum.

Når lokomotiver og tendere sniger sig ind i børnenes drømme og bliver menneskelige, er det sket: drømmen om verdenshistoriens største togvæddeløb begynder, og deltagerne præsenteres. Det unge damplokomotiv Rusty, elskeligt, men teknisk set langt ude over den første ungdom, synes ikke at have en chance mod diesellokomotivet Greaseball, der rocker lige som Elvis, og Electra, det hypermoderne el-lokomotiv. Nederlaget synes forudbestemt, da også Papa, det gamle damplokomotiv, må opgive at hjælpe. Men pludselig dukker den legendariske STARLIGHT EXPRESS op på stjernehimlen, og Rusty lærer, at det alene drejer sig om at tro på sig selv. Finalen kan begynde...

STARLIGHT EXPRESS er verdens mest succesfulde musical. Andrew Lloyd Webber har med dette spændende væddeløb mellem internationale tog bragt sin vision om tempo, teknologi, stål og skinner ind iBochums STARLIGHT EXPRESS-Theater. Med en fart på over 60 kilometer i timen racer de 26 skuespillere forbi de knap 1700 besøgende. Det helt specielle i den forbindelse: takket være den udspekulerede konstruktion af teater og scene befinder tilskuerne sig i centrum af begivenhederne. Dermed oplever man de strålende kostumer, de brilliante masker og fartvinden fra de racende skuespillere helt tæt på. Medrivende sange og skønne ballader afrunder dette følelsernes fyrværkeri.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter