De festlige rammer: koncertsale og operahuse

Klassisk musik er en oplevelse for alle sanser. Koncertsale og operahuse består derfor ikke kun af scene og tilskuerrum, men giver også facade, plads, stemning og atmosfære. Her forenes modernisme og fortid på mange forskellige måder, både i musikken og i arkitekturen.

Classical music is an experience for all the senses. The appeal of concert halls and opera houses lies not only in the stage and the auditorium but in the exterior, the acoustics, the atmosphere and the charm. Both the music and the architecture blend the traditional and the modern in a number of different ways.

Alte Oper Frankfurt

Denne neo-renæssance-bygning blev indviet i 1880 i overværelse af den tyske kejser. Her har man uropført værker af Hindemith, Orff og Schönberg. Bygningen blev stærkt beskadiget i Anden Verdenskrig, og den blev først genåbnet i 1981. I dag er Alte Oper Frankfurt ikke længere et operahus, men en alsidig koncert- og arrangementsbygning. Den store sal, der er beklædt med mahogni, kan rumme næsten 2.500 gæster.

Bayerische Staatsoper München

I 1818 var tiden moden i München til et „operahus for alle“: Hof- und Nationaltheater på Max-Joseph-Platz. Men den klassicistiske bygning af Klenze måtte allerede genopbygges i 1825 efter en brand, og denne gang fik den en forhal med søjler. Siden 1875 er Münchner Opernfestspiele blevet afholdt her. I nationalteatret residerer Bayerns statsorkester, statsopera og statsballet. Denne verdens største operascene måler 2.500 kvadratmeter.

Berliner Philharmonie

Efter at den gamle filharmoni var blevet ødelagt i Anden Verdenskrig, fik Berliner Philharmonikerne i 1963 et nyt hjem tæt ved Tiergarten. Den asymmetriske bygning af arkitekten Hans Scharoun, der kan minde lidt om et stort telt, kaldes i folkemunde „Cirkus Karajani“. Berliner Philharmonie er blevet til et vartegn for Vestberlin og er i dag en del af Kulturforum Berlin.

Deutsche Oper Berlin

Deutsche Opernhaus i Berlin blev indviet i 1912 og ødelagt ved luftbombardementer i 1943. Den nøgterne, monumentale nye bygning fra 1961 fik navnet Deutsche Oper Berlin og er endnu i dag byens største operahus. Her sætter man pris på de store operaer (Wagner, Verdi, Puccini), men man uropfører også Henze, Kagel og Rihm. Orkestret og koret ved Deutsche Oper Berlin nyder stor anseelse.

Festspielhaus Baden-Baden

Festspielhaus Baden-Baden har opbygget sit ry på store operaproduktioner, internationale gæstespil, lysgennemstrømmede foyers og en fremragende gastronomi. Tysklands største opera- og koncerthus blev ganske vist først åbnet i 1998, men indgangshallen er godt 100 år ældre. Den elegante forreste del i neo-renaissance-stil har nemlig en gang tjent som Baden-Badens banegård.

Gasteig München

Münchens kultur- og dannelsescenter Gasteig har siden 1985 knejset ved bredden af Isar-floden. Denne teglstensbygning rummer ikke blot det centrale Stadtbibliothek og Volkshochschule, men er også hjemsted for Münchner Philharmoniker. Huset er åbent og har hver dag 6.000 besøgende, og det indeholder foruden filharmoniens store sal tre yderligere koncertsale og en række foredragssale og multianvendelige sale.

Gewandhaus Leipzig

I 1781 flyttede en koncertforening i Leipzig ind i et tidligere klædehandlerhus, og siden da har den kaldt sig Gewandhausorchester. Det nuværende Gewandhaus på Augustusplatz – med Tysklands største loftsmaleri – er faktisk det tredje „Gewandhaus“. Det blev åbnet i 1981 efter tilskyndelse af dirigenten Kurt Masur, og det var et vigtigt samlingspunkt for Leipzigs borgerretsbevægelse i 1989.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter