Klassiske orkestre – en stolt tradition

I Tyskland er der i dag godt 50 store symfoniorkestre ¬– og cirka lige så mange kammer- og ungdoms-orkestre. Traditionerne for denne musikudøvelse strækker sig årtier, om ikke århundreder tilbage. Store komponister, dirigenter og solister har præget de høje musikalske krav i de tyske orkestre.

There are currently around 50 grand symphony orchestras in Germany – and about as many chamber and youth orchestras. The history of these ensembles goes back decades, if not centuries. Great composers, conductors and soloists have all contributed to the success of Germany's orchestras.

Gewandhausorchester Leipzig

Dette talmæssigt største, professionelle orkester i verden er samtidig Tysklands ældste koncertorkester, der har udviklet sig fra en by-tradition og ikke en hof-tradition. Leipzigs Gewandhausorchester har musiceret med store komponister som Mozart, Chopin, Schumann og Wagner og har bragt talrige symfoniske værker – fra Beethoven til Schnittke – til uropførelse. Den 19. Gewandhaus-kapelmester, siden denne stilling blev indført i 1781, er italieneren Riccardo Chailly.

hr- Sinfonieorchester

I 1929 blev orkestret hos Radio Frankfurt oprettet, det nuværende hr-Sinfonieorchester. Med uropførelser af værker af Hindemith, Weill, Schönberg, Strauss og Bartók helligede man sig allerede fra begyndelsen i høj grad den samtidige musik. Denne tradition blev bevidst fortsat efter Anden Verdenskrig. Men via den mangeårige chefdirigent Eliahu Inbal og hans nuværende efterfølger Paavo Järvi fik også musik af Bruckner og Mahler megen plads i Frankfurt.

MDR Sinfonieorchester

Orkestret, der er oprettet i 1923, begyndte allerede året efter at samarbejde med den nystiftede lokale radiostation. I 1946 blev orkestret til Orchester des Mitteldeutschen Rundfunks og medvirkede tillige i film fra DEFA. Historien bag MDR Sinfonieorchester i Leipzig udviser højdepunkter med uropførelser af værker af Weill, Dessau, Penderecki og Stockhausen samt talrige grammofonpriser. Orkestret spiller koncerter i Gewandhaus, ved MDR Musiksommer og i Leipzigs omegn.

Münchner Philharmoniker

Münchner Philharmonikerne er grundlagt i 1893. Siden 1944 har de resideret i deres egen koncertsal i Türkenstraße, hvor der er afholdt flere Mahler- og Bruckner-uropførelser. Siden 1985 har orkestret haft hjemme i Philharmonie i Gasteig – under berømte chefdirigenter som Celibidache, Levine, Thielemann og (fra 2012) Lorin Maazel. Philharmonikerne har ofte fungeret som officielle musikalske ambassadører for Tyskland i udlandet.

NDR Sinfonieorchester

NDR Sinfonieorchester blev oprettet i 1945 som husorkester for Radio Hamburg og gav allerede i 1950 sit første gæstespil i udlandet. Berømte chefdirigenter som Tennstedt, Wand, Gardiner, Eschenbach og Dohnanyi har altid stået for høj kvalitet. Orkesteret hører hjemme ikke blot i Laeiszhalle, men også på Schleswig-Holstein Musik Festival og i koncertserier i Lübeck, Kiel eller Wismar. Det får et nyt hjem i Elbphilharmonie.

Philharmonie Hamburg

Philharmonische Konzertgesellschaft har siden grundlæggelsen i 1828 været det musikalske kraftcenter i Hamburg. Efter fusionen med Hamburger Opernorchester (1933) har chefdirigenter som Jochum, Keilberth, Sawallisch og Metzmacher ført Philharmoniker Hamburg frem til verdensklasse. Det understreges også af gæstedirigentoptrædender af Prokofiew og Stravinsky, nutidige uropførelser (f.eks. Nono, Kagel) og gæstespilsrejser helt til Japan.

Radio Sinfonieorchester Stuttgart

Allerede i 1945 fik Radio Stuttgart, der var oprettet af amerikanerne, sit eget orkester, det nuværende Radio-Sinfonieorchester Stuttgart. Foruden chefdirigenter som Sergiu Celibidache, Sir Neville Marriner og Sir Roger Norrington har man haft mange berømte gæstedirigenter, herunder komponisterne Stravinsky, Boulez og Penderecki. Stuttgarterne optræder regelmæssigt ved Schwetzinger Festspielen, og orkestret turnerede i 2010 for niende gang i Asien.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter