Tiergarten Berlin

Hovedstaden Berlins zoologiske have. Velkommen til en af verdens artrigeste zoologiske haver.

Mere end 13.000 dyr tryllebinder havens besøgende lige i hjertet af Berlin. Dyrehusene opført i eksotisk stil og de naturtro friluftsanlæg bebos også af sjældne dyr som gorillaer og kiwier.

Man skulle tro, Berlin havde tilstrækkeligt mange seværdigheder – men også den zoologiske have er en sand publikumsmagnet! Mere end 3 millioner besøgende tager hvert år en pause fra den hektiske hverdag i byens 35 hektar store, grønne lunge. Berlinerne har et nært forhold til haven og dens beboere.

Berlins Zoo er Tysklands ældste dyrepark og den niende ældste i verden. Intet andet sted kan man se så mange forskellige dyr og så hurtigt dykke ned i en verden af dyrelyde, lugte, farver og enestående oplevelser.

Også havens bygninger og anlæg bliver på få meter som en tidsrejse gennem de seneste 160 års zoo-arkitektur: Det historiske menageri, de eksotiske og stilfulde byggerier og de moderne dyreindhegninger rummer alle masser af oplevelser.

Og apropos oplevelser: Akvariet, der er opført i jugendstil, inviterer med sine tre etager til en ekspedition fra Great Barrier Reef med tropiske revhajer til krokodiller i Amazonas jungle. Ud over de typiske "stjerner" i zoo, som i øvrigt er havens egne, kan havens ledelse med jævne mellem berette om nye dyreunger, så der er også sørget for afveksling af den nuttede slags.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter