Det saksiske vinområde er ca. 472 hektar stort, og 80 % af arealet bruges til hvidvin. Med 37 sorter finder man en stor druevariation i Sachsen. De vigtigste druesorter er Müller-Thurgau, Riesling, Weißburgunder og Grauburgunder. Blandt rødvinene Spätburgunder og Dornfelder. Traminer og Goldriesling er blandt distriktets specialiteter.

De saksiske vines særlige karakter bestemmes af de forskellige jordbundstyper afhængigt af placeringen på vinbjerget. I Elbdalen finder man et stort antal geologiske formationer. I Erzgebirges primære foldningsperiode i kulalderen trængte bjergarten Meißner granit-syenit op til overfladen. Lag af sandsten og pläner stammer fra den yngre kridttid og dækker de syenitiske lag delvis. Disse blev dog delvist tildækket af aflejringer som løss, ler og flodsand fra istiden og efteristiden.

Sachsen er præget af fastlandsklima. Ud over kolde vintre og sene frostperioder betyder det også tilstrækkeligt med nedbør og et højt gennemsnitligt antal solskinstimer. Det giver optimale betingelser for vinrankernes vækst og modning. Antallet af solskinstimer, ca. 1.570 i årsgennemsnit i Elbdalen, er sågar højere end i mange af de øvrige tyske vindyrkningsområder. Og desuden: Jo tættere man kommer på dyrkningsområdets grænse, jo rigere er vinen på aroma og bouquet.

Vindyrkningsstrukturen i Sachsens er enestående i Tyskland: I dag har ca. 3.650 små vinbønder og 21 vingårde vindyrkning som hovederhverv, mens 12 vingårde dyrker vin som bierhverv i det saksiske vindistrikt. Størstedelen af de små vinbønder er organiseret i vindyrkningsfællesskaber. De tre største vinproducenter er Sächsische Winzergenossenschaft Meißen med ca. 1.600 medlemmer, Sächsische Staatsweingut Schloss Wackerbarth og det eneste vingods med kvalitetsbetegnelse i Sachsens, Schloss Proschwitz Prinz zur Lippe.