Vinoteker: Her venter yndlingsvinen

Tag på en enestående rejse – gennem den tyske vins verden. Hos landets bedste vinavlere, i spændende oplevelsesverdener med fokus på vin, i vinoteker og vinkældre: Smag på de bedste dråber, sammenlign – og find din personlige yndlingsvin!
Schloss Johannisberg - det første Riesling-vingods

Schloss Johannisberg har en mere end 900 år lang historie som vinavler. Som verdens første Riesling-vingods har vi arbejdet med dyrkning og lagring af regionens vigtigste druesort i ca. 300 år. Vinsmagningen i den historiske træfadskælder og udsigten over Rheingau er en oplevelse af de store. Godsets tjenere serverer kulinariske specialiteter fra regionen.

Vingodset Werner Anselmann i Edesheim/Pfalz

Med 118 hektar vinmarker og internationalt præmierede vine hører det familiedrevne vingods til blandt Tysklands største. Her tilbydes et stort udvalg af vine fra tørre vine til dessertvine. Specialiteten er kraftige rødvine og forskellige sekttyper. I 2010 fik familien Anselmann tildelt prisen Der Goldene Bundesehrenpreis og blev hædret som "Årets vinavler" af den tyske landbrugsorganisation DLG.

Vinkælderen Hex vom Dasenstein - et sagnomspundet navn

I vinkælderen Hex vom Dasenstein finder man et pusterum fjernt fra den hektiske hverdag. Kom og oplev, hvordan vores vinavlere, personalet i vinkælderen og hele teamet omkring vinkælderen går op i deres arbejde med liv og sjæl - det handler om at lave vin. Hvis man trænger til en pause fra hverdagen, er vores udsøgte dråber den perfekte ledsager.

Vinkulturelt centrum / vinotek / vinmuseum

Oplev vinkultur og -nydelse på nærmeste hold i det vinkulturelle centrum Bernkastel-Kues. Multimedieverden af vinoplevelser og museumsbutik, vinotek med 150 forskellige vine til vinsmagning i den historiske kælderhvælving for Cusanus-Stift, vinbistro med lette anretninger og udskænkning af vine. Med vinoteket har vi skabt et særligt eksempel på moselländischer Weinkultur .

Vinoteket Fellbacher Weingärtner

I Fellbacher Weingärtners Neue Kelter ved foden af Kappelberg kan alle vinelskere få vejledning og uforpligtende prøvesmage specialiteterne fra Fellbach i det lyse og venlige vinotek. De kundevenlige åbningstider gør indkøbet til en behagelig og stressfri oplevelse.

Vinoteket på vingodset Toni Lorenz i St. Goar

Gå ikke glip af nydelsen af de ædle Riesling-dråber fra de verdensberømte stejle skråninger i Mittelrheintals og andre vine, som du kan smage i det smukke vinotek på vingodset Toni Lorenz i Flairhotel Landsknecht St. Goar . Nyd dem for eksempel ved en vinsmagning, til en middag i vores hyggelige restaurant, på den solrige panoramaterrasse eller endda oppe i de romantiske vinbjerge.

Vinothek im Winninger Spital – VinKulturInfo

Nyd vinen, og oplev landskabet. Ofte smager vinen endnu bedre, hvis man har set landskabet, hvor druerne er dyrket. "Formidling af vinkultur" er målet for vinoteket i Winninger Spital. Dertil bidrager den fremragende kvalitet på vinene, der stammer fra 17 vinavlere fra Winningen. Vi tilbyder vinsmagninger og vandreture gennem vinbjergene.

Weinforum Franken: Oplev og nyd vinen

VIN forbinder mennesker, kulinariske oplevelser, rejser, kultur, design og arkitektur. FORUM står for kommunikation, udveksling, diskussion, hyggeligt samvær og forståelse. FRANKEN byder på mangfoldighed, romantik, historie, kultur og vinlandskab. "Oplev og nyd vinen" er mottoet i Weinforum Franken . Med vinoteket ønsker vi at afspejle den frankiske vins fascinerende mangfoldighed.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: