Bauhaus and its sites in Weimar and Dessau
Bauhaus og dets bygninger i Weimar, Dessau og Bernau ©DZT, Jochen Keute
93
German National Tourist Board
Visitors' Choice 2017
UNESCO-verdensarven Bauhaus og dets bygninger i Weimar og Dessau

Discover the TOP 100 at www.germany.travel/top100

Bauhaus og dets bygninger i Weimar, Dessau og Bernau

Bauhaus revolutionerede som højskole for design det 20. århundredes kunstneriske og arkitektoniske tænkemåde og arbejdsmåde verden over. I dag giver de originale bygningsværker i Weimar, Dessau og Bernau samt museer og udstillinger et indblik i dette grundlag for modernismens tidsalder, som endnu i dag sætter sig sine spor.

Næsten nøjagtigt på 70-årsdagen for indvielsen af Gropius-bygningen i Dessau blev Bauhaus-bygningerne i Dessau og Weimar i december 1996 optaget på listen over UNESCO-verdensarv. Bygningerne af Bauhaus-professorer som Walter Gropius, Hannes Meyer og Wassily Kandinsky var basis for Bauhaus-stilen, som på afgørende måde har præget det 20. århundredes arkitektur. I juli 2017 blev denne verdensarv suppleret med Bundesschule des Allgemeinen Deutschen Gewerkschaftsbundes (ADGB) i Bernau ved Berlin samt med fem altangangshuse i Dessau-Roßlau.

Bauhaus begyndte sine aktiviteter i Weimar i 1919. I de følgende år blev der opført en række bemærkelsesværdige bygninger såsom Bauhaus-universitetets hovedbygning samt Kunstgewerbeschule i Geschwister-Scholl-Strasse. I Dessau var „Hochschule für Gestaltung“ (Design-højskolen) en magnet for tidens avantgarde. Bygningen er tegnet af Walter Gropius, og den blev indviet i 1926. Det var fra Bauhaus i Dessau, at den modernes tids idéer i arkitektur og design indledte deres sejrsgang, hvilket kan ses f.eks. på de såkaldte „Meisterhäuser“ og kvarteret Dessau-Törten med altangangshusene, der er eksponent for udviklingen af socialt boligbyggeri.

Under Hans Wittwer og Hannes Meyer, der beklædte posten som direktør for Bauhaus i Dessau i årene fra 1928 til 1930, blev Bundesschule des ADGB i Bernau opført. Selv i dag står den som et eksempel på et bygningsværk med klare linjer, der er frit integreret i det uberørte naturlandskab. I den historiske Bauhaus-kantine i Dessau kan man i øvrigt ligesom tidligere indtage et måltid og føre lidenskabelige diskussioner om modernismen på taburetterne, der er designet af Marcel Breuer.

Rejseinfo & service

Dessau

Åbningstider for Bauhaus-bygningerne, dagligt: 10:00 til 17:00
Åbningstider for Meisterhäuser dagligt: 10:00 til 17:00 (april – oktober)
samt 11:00 til 17:00 (november – marts)
Altangangshusene er ikke åbne for offentligheden. Man kan besøge en lejlighed i original tilstand i forbindelse med arkitektur-rundvisningen i boligkvarteret Dessau-Törten.

Rundvisninger

Tidspunkter kan ses på www.bauhaus-dessau.en

Kontakt:

www.bauhaus-dessau.en

Weimar

Bauhaus-spadsereture:

April til oktober: Tirsdag, fredag og lørdag kl. 13:30 fra Bauhaus-Museum og kl. 14:00 fra Bauhaus.Atelier
November til marts: Fredag og lørdag kl. 13:30 fra Bauhaus-Museum og kl. 14:00 fra Bauhaus.Atelier

Åbningstider, Bauhaus-Museum:

26. marts - 28. oktober: Mandag samt onsdag til søndag: 10:00 - 18:00
29. oktober - 7. januar: Mandag samt onsdag til søndag 10:00 - 16:00
Rundvisninger: Mandag og søndag kl. 13:00

Bauhaus.Atelier | Info Shop Café, besøgscenter for Bauhaus-Universitet Weimar:

April til november: Mandag til fredag 10:00 til 17:00, lørdag og søndag 13:00 til 17:00
December til marts: Tirsdag til fredag 10:00 til 16:00, lørdag 13:00 til 16:00

Kontakt:

www.weimar.en

Bernau
Der er ikke offentlig adgang til Bauhaus-mindesmærket Bundesschule Bernau. Der er kun adgang til lokalerne i bygningen i forbindelse med rundvisninger.
Tidspunkter kan ses på: www.bauhaus-denkmal-bernau.en

Kontakt:
www.bauhaus-denkmal-bernau.en

Bauhaus og dets bygninger i Weimar, Dessau og Bernau indgår i UNESCO-ruten „Visioner og kreativitet“, andre stationer er:

Andre seværdige byer:

Til oversigt for ruten „Visioner og kreativitet“

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: