Mines of Rammelsberg, Historic Town of Goslar and Upper Harz Water Management System
Mines of Rammelsberg, Historic Town of Goslar and Upper Harz Water Management System ©Stiftung Bergwerk Rammelsberg, Altstadt von Goslar und Oberharzer Wasserwirtschaft

Bergwerk Rammelsberg, den gamle bydel i Goslar og Oberharzer Wasserwirtschaft

De er vidnesbyrd om den tidligste industrihistorie. Cirka 1.000 års minedrift dokumenteres i Rammelsberg i udkanten af den smukke gamle bydel i Goslar, som engang var verdens største sammenhængende kobber-, bly- og zinkmalmsforekomst. Energien til minedriften blev produceret af Oberharzer Wasserwirtschaft (Øvre Harzens vandkraftværker), verdens betydeligste, førindustrielle vandkraftsystem i minebranchen.

Med en rigdom på næsten 30 millioner tons malm har Rammelsberg præget historien og udviklingen for byen Goslar i Harzen; den var årsag til, at kejser Heinrich II grundlagde en residens, den såkaldte Pfalz, her. I år 1009 blev den første rigsforsamling afholdt i Goslar, og frem til 1253 var Goslar residensby for tyske konger og kejsere. Jernudvindingen ophørte i 1988 efter mere end 1.000 års næsten uafbrudt minedrift, men den lever videre i et museum af imponerende størrelse og autenticitet. Ikke helt så stor, men mindst lige så autentisk er den gamle bydel, hvis fascinerende silhuet præges af det mægtige Pfalz-anlæg i romansk stil og af tårnene på ikke færre end 47 kirker og kapeller. Det velbevarede bybillede er præget af fornemme gildeshuse, der vidner om borgernes rigdom, af det historiske rådhus og bindingsværkshuse med kunstneriske træskærearbejder. I 2010 blev verdensarven på dette sted suppleret med Walkenried, den historiske mine Grube Samson i St. Andreasberg og Oberharzer Wasserwirtschaft. Dette system anses som et mesterværk af tidligere tiders minedrifts- og ingeniørkunst, og det består af 107 historiske damme, 310 kilometer grøfter og 31 kilometer vandløb. Det regnes for et af verdens største førindustrielle energiforsyningssystemer. Denne del af verdensarven kan opleves på sportslig-aktiv måde på de såkaldte WasserWanderWege (VandVandreVeje) ad forskellige ruter, hvor man ikke kun begejstres over de tekniske bedrifter, men også over landskabets skønhed.

Rejseinfo & service

Goslars gamle bydel

Byrundture med Bimmelbahn (et tivolitog) eller hestevogn

Byrundvisninger: „Tausend Schritte durch die Altstadt“ (Tusind skridt gennem den gamle bydel) dagligt kl. 10:00; „Spaziergang am Nachmittag“ (Eftermiddags-spadseretur) fra april til oktober og i december mandag til lørdag kl. 13:30

Rundvisninger på fremmedsprog på individuelle tidspunkter på dansk, engelsk, fransk, hollandsk, japansk, norsk, polsk, russisk og tjekkisk

Rundvisninger for døve (tegnsprog), synshandicappede og blinde.

Kontakt: www.goslar.de

Bergwerk Rammelsberg

Museum og Besucherbergwerk Rammelsberg i Goslar dagligt fra kl. 9:00 til 18:00

Kontakt: www.rammelsberg.de

Oberharzer Wasserwirtschaft

Rundvisninger om Oberharzer Wasserwirtschaft i Oberharzer Bergwerksmuseum Clausthal-Zellerfeld

Kontakt: www.ohwr.de

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter