Boligerne Siedlungen der Moderne i Berlin

Dette boligbyggeri repræsenterer den kunstneriske og sociale vision inden for en ny type byggeri til byer og boliger.

De seks boligbyggerier Gartenstadt Falkenberg (Treptow), byområdet Schillerpark (Wedding), det store byområde Britz (Neukölln), Wohnstadt Carl Legien (Prenzlauer Berg), Weiße Stadt (Reinickendorf) og det store byområde Siemensstadt (Charlottenburg og Spandau) blev opført i Berlin mellem 1913 og 1934 for at afhjælpe bolignøden efter 1. verdenskrig. Datidens modernistiske arkitekter byggede lejligheder, der var til at betale, på et meget højt arkitektonisk niveau. Lejlighederne var forsynet med køkken, bad og altaner. Ejendommene var uden baggårde og sidefløje, men til gengæld var der lys, luft og sol. Byggekunst af højeste kvalitet, formsproget, lejlighedernes grundrids og byggeriernes urbane design blev til et forbillede for hele det 20. århundrede. Boligerne var udtryk for en helt ny arkitekturtype, der øvede stor indflydelse på udviklingen i det sociale boligbyggeri og dermed på arkitekturen, byplanlægningen og landskabsudformningen. De moderne boligområder hævede sig milevidt over tidens typiske lejekaserner og muliggjorde en sundere, højere levestandard også for de fattigere dele af befolkningen. Planlægningen og opførelsen af byggerierne markerede en strukturændring inden for boligområdet i en form, som kun var mulig på baggrund af de særlige politiske og samfundsmæssige forhold i tiden efter 1. verdenskrig. Som en modpol til den privatøkonomiske byggespekulation med dens lejekaserner repræsenterede dette byggeri en ny arkitektur i et nyt samfund.