Verdensnaturarven, vadehavet, ved Nordsøkysten strækker sig over ca. 10.000 km² og omfatter de to vadehavs-nationalparker i Slesvig-Holstenog Niedersachsen samt det fredede vadehavsområde i Holland.
Landskabets mangfoldighed gør vadehavet til et helt unikt levested for mere end 10.000 dyre- og plantearter. Muslingebanker, tætbevoksede søgræsenge og bløde slikvader giver her næring til mange dyr. Blomstrende saltenge i det vidtstrakte landområde foran digerne og på øerne og halligerne veksler med hvide strande og klitter. For millioner af trækfugle er Vadehavet livsnødvendigt som mellemstation og hvileområde. Geologisk set er Vadehavet et meget ungt landskab, kun 10.000 år gammelt, og det bliver til stadighed omformet af vind og tidevand. Hver sjette time skifter ebbe og flod, og fra det ene øjeblik til det andet undergår landskabet en næsten magisk forvandling. Kom selv og oplev det på alle årstider! De skiftende vandstande gør det muligt at vandre langt ud i Vadehavet eller fra fastlandet til øer og halliger. På en travetur på havbunden, helst med en erfaren vadehavsguide, oplever man samspillet mellem vind, vand og bølger på helt tæt hold, man kan beundre kæmpemæssige fugleflokke, der hvirvler rundt i fantastiske formationer, og i det fjerne kan man til tider også få øje på sæler, der soler sig på sandbankerne.
Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.
Antal valgte favoritter