Messel Pit Fossil Site
Messel Pit Fossil Site ©Welterbe Grube Messel GmbH

Grube Messel

Grube Messel er et af verdens mest værdifulde fundsteder med mere end 40.000 fund af forskellige fossiler, og den udgør dermed en enestående dokumentation for biosfærens dramatiske ændringer i de forløbne tidsaldre. Stedet afslører evolutionens vidundere for omkring 47 millioner år siden, og det blev i 1995 erklæret som Tysklands første UNESCO-verdensnaturarv.

Man tror det næppe, men i en grå fortid bestod omgivelserne omkring Darmstadt af en vulkansø, der var omgivet af tropisk urskov. Med den konsekvens, at Grube Messel i dag er et enestående vindue med mange arter til denne tidsalder, eocæn-tiden. Olieskiferen i gruben har bevaret fossilerne, og den indeholder en artsrigdom og kvalitet, som endnu ikke er fundet nogen andre steder. Blandt andet mere end 100 plantefamilier, 8 fiskearter, 31 øglearter, 5 amfibiearter, mere end 50 fuglearter og over 30 arter af hvirvelløse dyr. Blandt de specielle highlights er fund af forskellige pattedyr, især rester af urheste som Eohippus, som nemt ville kunne være i en indkøbstaske. Indtil nu har man bjerget mere end 30 komplette skeletter. Maveindhold og bløddele, der er bevaret, giver informationer om ernæring og levevis. Gruben kan besøges på grupperundvisninger, der afholdes regelmæssigt. Et besøgs- og informationscenter lige ved kanten af gruben, hvis arkitektur er afledt af olieskiferens lagdeling, blev åbnet i 2010. En udsigtsplatform giver også mulighed for at se ned i gruben uden at deltage i en rundvisning. Desuden hjælpes man af et stort antal informationstavler, hvis man selv vil udforske gruben. Man kan også fordybe sig i de indtryk, man har fået, i fossil- og hjemstavnsmuseet for det nærliggende Gemeinde Messel, i Hessisches Landesmuseum Darmstadt og naturligvis i Naturmuseum Senckenberg i Frankfurt am Main.

Rejseinfo & service

Åbningstider

Besøgscentrum: dagligt fra kl. 10:00 til ca. 17:00 (23. til 26. december og 30. december til 01. januar 2014 lukket)

Rundvisninger

Rundvisninger gennem udstillingen i besøgscentret: mandag, onsdag og fredag kl. 11:00 og 14:00

Rundvisninger i grubeterrænet: dagligt, det anbefales at melde sig til turene på forhånd

Kontakt: www.grube-messel.de

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter