Zollverein Coal Mine Industrial Complex in Essen
Zollverein Coal Mine Industrial Complex in Essen ©Stiftung Zollverein

Industrikomplekset Zeche Zollverein i Essen

Zeche Zollverein Schacht XII i Essen var i sin tid verdens største og mest moderne anlæg til udvinding af stenkul og et repræsentativt eksempel på udviklingen af sværindustrien i Europa. I dag er mineanlægget, hvis arkitektur er påvirket af Bauhaus, et ikon for moderne industriarkitektur og et centrum for kunst og kultur.

Ganske ubeskedent kalder man anlægget den „smukkeste mine i verden“. Og med rette, for arkitekterne Fritz Schupp og Martin Kremmer skabte her i årene fra 1927 til 1932 et industrikompleks af en helt speciel art. Med røde murstensfacader i bindingsværk af stål og harmonisk skabt efter principperne i symmetri og harmoni opfylder bygningen endnu i dag de strengeste æstetiske krav. I 2010 var Zeche Zollverein det kulturelle og kunstneriske centrum for den europæiske kulturhovedstad Essen i Nordrhein-Westfalen. Her blev der brudt og forarbejdet kul i 135 år, i 1986 blev minen nedlagt. Stiftung Zollverein, der blev etableret i 1998, helligede sig snart en ny udnyttelse og bevaring af dette industrimindesmærke. Med succes. I dag er den et kulturelt centrum i Ruhrområdet og samtidig et levende museum om minedriftens historie og om udviklingen af industri-arkitekturen. På Denkmalpfad Zollverein (Mindesmærke-ruten Zollverein), der er bevaret i original stand, kan man opleve den moderne stil fra 1920'erne og 1930'erne, sværindustriens udvikling og forarbejdningen af det sorte guld – det tidligere sigteri, i kullagrene og kulvaskeriet, ved gigantiske maskiner og transportbånd, uendelige rækker af koksovne og seks imponerende skorstene. Modeller, film og installationer kompletterer rundturen. Det er dog ikke kun designet af mineanlægget, der er interessant. Zeche-anlægget indeholder Red Dot Design Museum, der er verdens største udstilling af nutidig design, og som er blevet en del af verdensarven. Her præmieres hvert år fremragende design med den anerkendte Red Dot Award.

Rejseinfo & service

Åbningstider

RUHR.VISITORCENTER Essen: dagligt kl. 10:00 til 18:00

Ruhr Museum: dagligt kl. 10:00 til 18:00

Red Dot Design Museum: tirsdag til søndag samt helligdage (undtaget: 24., 25., 31. december og 1. januar) fra kl. 11:00 til 18:00, seneste adgang kl. 17:00

Rundvisninger

Denkmalpfad Zollverein: På forskellige rundvisninger forklares tekniske processer, arkitektoniske specialiteter og historiske baggrunde for Zollverein på let tilgængelig vis.

Events

28. juni 2014: ExtraSchicht - Industrikulturnatten

27. til 28.september 2014: Großes Zechenfest

Kontakt: www.zollverein.de

Industrikomplekset Zeche Zollverein i Essen indgår i UNESCO-ruten „Livslyst og fornem kultur“, andre stationer er:

Andre seværdige byer:

Til oversigt for ruten „Livslyst og fornem kultur“

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter