Klosteret Lorsch

Det kendte porthus, kaldet Königshalle, hører til de betydeligste relikter af førromansk arkitektur i Tyskland fra den karolinske tid i Lorsch.

Det tidligere Benediktinerkloster Lorsch blev grundlagt omkring 764 i Kong Pippins regeringstid af den frankiske greve Cancor og hans mor Williswinda. I den tidlige middelalder var klostret et åndeligt og kulturelt centrum i det frankiske rige. Det berømte porthus, også kendt som Königshalle, er et af ganske få mindesmærker fra karolingertiden, som igennem århundreder har bevaret sit oprindelige udseende, og som vidner om forgangne tiders mægtige klosteranlæg. Det eneste bevarede bygningsværk er blandt de betydeligste relikter af før-romansk arkitektur i Tyskland og bliver med sine arkader, pilastre og halvsøjler kaldt for en "karolingisk renæssancejuvel". Klostret husede engang et af middelalderens største biblioteker og ansås for at være et centrum for opsamling og formidling af viden. Et af de mest kendte manuskripter er "Lorscher Arzneibuch" (Lorscher farmakopé), som betragtes som begyndelsen til den videnskabelige lægekunst. I den tidlige middelalder dannede Kloster Lorsch med sin store urtehave grundlaget for den tids lægekunst og var i øvrigt et enestående medicinsk centrum.