Stuttgart, Weissenhof Estate, single-family dwelling and pair of semi-detached houses by Le Corbusier and Pierre Jeanneret
Stuttgart, Weissenhof Estate, single-family dwelling and pair of semi-detached houses by Le Corbusier and Pierre Jeanneret ©Weissenhofmuseum im Haus Le Corbusier (Brigida González)

Le Corbusiers værk – husene i Weissenhofsiedlung

Kast et blik ind i fremtiden: Det er faktisk umuligt. Men de, som i 1927 så det nye boligområde Weissenhofsiedlung i Stuttgart, så også ind i det 21. århundrede – så fremtidsorienteret var projekteringen og arkitekturen. To af husene i dette boligområde, som er tegnet af Le Corbusier, er i juli 2016 blevet ophøjet til UNESCOs verdensarv.

Charles-Édouard Jeanneret-Gris (1887 – 1965), bedre kendt som Le Corbusier, var som arkitekt, byplanlægger og designer en progressiv tænker og foregangsmand inden for moderniteten. Ordet "stjernearkitekt" kunne være opfundet til ham; rundt omkring i verden er hans bygningsværker stadig ikoner for en ny tid, ny livsstil og tankegang. Hele 17 af hans værker er optaget på verdensarvlisten; syv lande på tre kontinenter havde indsendt ansøgningen sammen.

Langt forud for deres tid

Weissenhofsiedlung, også kaldet Werkbundsiedlung, var et kæmpe fremtidslaboratorium: 33 bygninger, hvoraf 11 stadig eksisterer, blev opført her under Ludwig Mies van der Rohes ledelse. Udover Le Corbusiers "Haus Citrohan" var – og er stadig i dag – hans dobbelthus et af de mest spektakulære værker: Luftigt og let hviler det på slanke søjler, strengt og samtidig elegant, med – dengang en uhørt luksus – en rummelig tagterrasse, beboelsesrum med varierende opdelingsmuligheder og et ergonomisk designet elementkøkken.

Tidskapsel Weissenhof-museet

På første etage i dobbelthuset er Weissenhof-museet indrettet i dag, et fascinerende snapshot af Werkbund-udstillingen fra 1927. Rumopdelingen, farverne og selv dele af indretningen svarer præcist til originalen. Og viser på imponerende vis, hvorfor Le Corbusier betragtes som en af de vigtigste arkitekter i det 20. århundrede.

Rejseinfo & service

Åbningstider

Tirsdag - Fredag: kl.11:00 - 18:00

Lørdag, Søndag: kl.10:00 - 18:00

Rundvisninger

Guidet ture der er åbent for alle og muligt med en guidet tur for en individuel gruppe.

Kontakt

www.stuttgart.de/weissenhof/


Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: