Den gamle historiske bydel i hansestaden Lübeck blev i 1987 som den første hele bydel i Nordeuropa udnævnt til verdensarv af UNESCO. De syv kirketårne har siden middelalderen præget øen med den gamle bykerne. Den gamle bydel er udnævnt til verdensarv som et af de mest betydningsfulde eksempler på teglstensgotik. Silhuetten af den verdensberømte byport, Holstentor, med de op til 3,5 meter tykke mure, som blev opført mellem 1464 og 1478, er Lübecks vartegn og anses for at tilhøre de mest berømte og velbevarede bymure fra den sene middelalder. Undergrunden under den gamle bydel er rig på levn fra fortiden og giver forskerne vigtige informationer om, hvordan en by fungerede i middelalderen. Afgørende for udnævnelsen til kulturarv var for det første byens markante silhuet og den samlede velbevarede bygningsmasse fra tiden før industrialiseringen, for det andet de rige arkæologiske fund, der giver forskerne vigtige informationer om, hvordan byen fungerede i middelalderen. Kernen i byens arkitektur er de strukturer, der er opført under højgotikken og tydeligt kommer til udtryk i parcelopdelingen, de ensartede rækker af gavlhuse, træværket og de høje gavle. Den tidlige økonomske og samfundsmæssige opdeling af byens struktur - i den vestlige del kontorhuse og boliger for de velhavende købmænd, mod øst de små næringsdrivende og håndværkerne - kan ses den dag i dag. Særligt tydelig bliver denne opdeling, når man ser på de værksteder, "Gangbuden", der var på grundene bag købmandshusene, og som et snævert net af "gange" gav adgang til. Det UNESCO-beskyttede område omfatter de vigtigste bygningsværker i Lübeck, rådhuskomplekset, Burgkloster (borgklosteret), Koberg - et kvarter fra den sidste del af det 13. århundrede, der er fuldstændigt bevaret, med Jakobskirken, Heiligengeist-Spital (Helligåndshospitalet) og etagehusene mellem Glockengießer- og Aegidienstraße, kvarteret med patricierhusene fra det 15. og 16. århundrede mellem Petrikirken og domkirken, Holstentor og saltlagrene ved venstre bred af floden Trave.