Upper Middle Rhine Valley
Upper Middle Rhine Valley ©Romantischer Rhein Tourismus GmbH

Oberes Mittelrheintal

Bingen og Rüdesheim udgør den sydlige port til Oberes Mittelrheintal, som strækker sig herfra og til Koblenz, ca. 65 kilometer borte. Naturens skønhed, overvældende panoramaer og den enestående koncentration af borge og slotte over solbeskinnede skråninger med vin har helt op til i dag gjort dalen til en af de mest populære rejsemål i hele Europa.

I to årtusinder har Oberes Mittelrheintal været en af de vigtigste trafikårer i den kulturelle udveksling mellem det sydlige og det nordlige Europa. Den har til tider været en grænse, til tider dannet bro mellem kulturerne, og den har været et romantisk mål for menneskets længsler. Den stejle Loreley-klippe har altid været et symbol på romantikken ved Rhinen. Her sad engang en skøn flodnymfe og kæmmede sit gyldne hår – et syn, der distraherede mange flodskippere i en sådan grad, at de og deres skibe blev knust mod klippen. Sådan lyder legenden, og sådan fortæller Heinrich Heine i sin berømte Loreley-sang.

Oberes Mittelrheintal og dens romantiske landsbyer og vinbyer på begge sider af floden opleves bedst fra et skib – måske om bord på den sidste bevarede hjuldamper på Rhinen, skibet „Goethe“ – eller fra vandrestier som Rheinburgenweg eller Rheinsteig. I Koblenz ender dalen ved Deutsches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Dette markante sted ses bedst fra tovbanen i Koblenz. Selv om denne tovbane ved Rhinen ikke tæller som UNESCO-verdensarv, bør man ikke gå glip af turen højt over Rhinen op til fæstningen Ehrenbreitstein. Hvis du foretrækker at have fast grund under fødderne, viser Romanticum i Koblenz en interaktiv udstilling, hvor du kan opleve skønheden i Oberes Mittelrheintal om bord på et virtuelt dampskib.

Rejseinfo & service

Events

Rhinen i flammer: fra juli til september 2014 i Rüdesheim, Spay/Braubach/Koblenz, Oberwesel, St. Goar og St.Goarshausen

Rundvisninger

Verdensarv Oberes Mittelrheintal: marts til december, http://gaestefuehrer.welterbe-mittelrhein.de

Kontakt: www.welterbe-mittelrheintal.de

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter