I de talrige søer og vådområder rundt om Alperne findes der næsten 1.000 meget velbevarede pælebygninger og mosebopladser.
I alt 111 typiske pælebygninger i alpelandene Schweiz, Østrig, Frankrig, Italien, Slovenien og Tyskland hører med til UNESCO-verdensarven på tværs af landegrænserne. Ud af de nævnte 111 præhistoriske pælebebyggelser ligger 15 i Baden-Württemberg, først og fremmest i den vestlige del af Bodensøen og Federsee, og tre i Bayern i Starnberger See (Rosenøen), i Pestenacker og Unfriedshausen i regionen Landsberg am Lech.
De præhistoriske pælebygninger er bopladser fra tiden mellem 5.000 og 500 f.Kr. I vådområderne, hvor bopladserne er fundet, er der gode betingelser for bevarelse af blandt andet træ, tekstiler og planterester. Betydningsfulde fund af meget velbevarede tekstiler, hjul, vogne og eger giver vigtig viden om bopladsernes strukturer, handel og mobilitet i den yngre stenalder, jern- og bronzealderen.
Besøgende får et godt indblik i emnet på Pfahlbau Museum i Unteruhldingen ved Bodensøen og på Federsee-Museum i Bad Buchau.