Rådhuset og Rolandstatuen i Bremens indre by repræsenterer udviklingen af hanseforbundet, som Bremen tilhørte fra 1358. De vidner om udviklingen af autonomi og suverænitet inden for det europæiske borgerskab, specielt i den tyske nation under det hellige romerrige. Rådhuset, der er et forbilledligt eksempel for symbolikken i arkitekturen med hensyn til frihedsideerne, blev bygget i begyndelsen af det 15. århundrede i gotisk stil, og tidligt i det 17. århundrede gennemgik det en gennemgribende renovering i Weserrenæssancestilen. Den 5,5 m høje Rolandstatue af sten på torvet, Marktplatz, blev rejst i 1404 som symbol for den hanseatiske frihed. Den anses for at være den ældste statue i Tyskland, der står på sin oprindelige plads.