Residensbyen Würzburg

Det tidligere bispesæde for fyrstebiskopperne i Würzburg blev opført mellem 1720 og 1744 og hører til barokkens mest betydningsfulde slotsanlæg i Europa og er som helhed et af de smukkeste barokslotte i Sydtyskland.

Fyrstebiskoppernes residens i Würzburg blev opført mellem 1720 og 1744 efter planer af Balthasar Neumann. I 1981 blev den optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Til den berømte, fritsvævende kuppel over trappehuset skabte Giovanni Battista Tiepolo i 1752/53 en af verdens største loftsfresker, en allegori over de fire verdensdele, man kendte dengang. Rummene fra vestibulen til havesalen og via trappehuset og Den hvide Sal til Kejsersalen, der ligeledes er udsmykket med fresker af Tiepolo, er helt unikke. Et af højdepunkterne er det komplet rekonstruerede Spejlkabinet, der blev genåbnet i 1987 for at markere afslutningen af genopbygningen. Blandt møblerne i de prægtige rum er der mesterværker i Würzburger rokokostil. Gårdhaven blev anlagt af havekunstneren Johann Prokop Mayer i slutningen af det 18. århundrede. Skulpturerne stammer fra Johann Peter Wagners værksted. I Statsgalleriet vises venezianske malerier fra det 17. og 18. århundrede.