Castles of Augustusburg and Falkenlust in Brühl
Castles of Augustusburg and Falkenlust in Brühl ©Schlösser Augustusburg und Falkenlust in Brühl

Slottene Augustusburg og Falkenlust i Brühl

I Brühl, en lille by i Rhinlandet, har foreningen af arkitektur, skulptur, malerkunst og havekunst skabt et totalkunstværk af højeste klasse. Siden 1984 har slottene Augustusburg og Falkenlust, der er bygget i rokokostil, samt haveanlæggene i barok været på UNESCO liste over verdenskulturarv.

Schloss Augustusburg, som ofte blot kaldes Schloss Brühl, var Kölner kurfyrsternes og ærkebiskop Clemens Augusts yndlingsresidens, og det regnes blandt de første væsentlige rokokofrembringelser i Tyskland. Man begyndte at opføre slottet i 1725 på ruinerne af en middelalderlig vandborg, men der skulle gå mere end 40 år, før slottet var fuldendt. Det gav tilstrækkelig tid til at engagere kunstnere af europæisk ry, eksempelvis Balthasar Neumann, der skabte det pragtfulde trappehus – et vidunderligt element fuld af dynamik og elegance og et hovedværk i den tyske barok. Haveanlægget, ligeledes i barokstil, fra det 18. århundrede er skabt af Dominique Girard efter fransk forbillede. Det regnes for et af de smukkeste af sin art, og man har et fint overblik over anlægget fra slotsterrassen, der bliver genåbnet i foråret 2014. Blot en kort spadsertur fra Schloss Augustusburg ligger det henrivende jagtslot Falkenlust i udkanten af en afsondret skov. Her anlagdes på få år mellem 1729 og 1737 et af de mest intime og kostbare værker fra den tyske rokoko. Her udlevede ærkebiskoppen sin lidenskab for falkejagt, og efter jagtens glæder samlede han det adelige samfund til souper og spil. Hvis du ikke er helt så begejstret for falkejagt som Clemens August, kan du overvære de såkaldte Brühler Schlosskonzerte på Augustusburg fra maj til august.

Rejseinfo & service

Schloss Augustusburg: besøg kun i forbindelse med rundvisning, fra februar til november dagligt undtagen mandag

Schloss Falkenlust: besøg uden rundvisning er muligt, fra februar til november dagligt undtagen mandag; der er audioguides til rådighed på engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk, spansk og tysk.

Kontakt: www.schlossbruehl.de

Slottene Augustusburg og Falkenlust i Brühl indgår i UNESCO-ruten „Livslyst og fornem kultur“, andre stationer er:

Andre seværdige byer:

Til oversigt for ruten „Livslyst og fornem kultur“

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter