Speicherstadt warehouse district
Speicherstadt warehouse district ©www.mediaserver.de (Ingo Bötter)
Alle verdenskulturarvsteder fra A-Z
47
German National Tourist Board
Visitors' Choice 2017
Speicherstadt, Hamburg

Discover the TOP 100 at www.germany.travel/top100

Speicherstadt og Kontorhausviertel med Chilehaus

Her er der opstået en moderne europæisk by: Den historiske Speicherstadt og Kontorhausviertel med det legendariske Chilehaus symboliserer Hamburgs udvikling til verdensby – og udgør i dag et pulserende kulturkvarter. Uskadt af tidernes skiften er området nu udpeget til UNESCO-verdensarv.

Man fornemmer næsten duften af te og kaffe, ædle urter og alskens krydderier, når man slentrer gennem kvarteret. Det er en lille verden for sig selv, en by af pakhuse, bygget på tusindvis af egetræspæle og opført i nygotisk teglstensarkitektur i årene fra 1885 til 1927. Små gader, broer og kanaler forbinder dette, verdens største kompleks af pakhuse med i alt 300.000 kvadratmeter lagerplads, der midt i Hamburgs havn indeholdt alt, hvad hjertet kunne begære.

Vidnesbyrd om en storslået tid

Købmænd havde ikke kun behov for lagerplads, men også kontorer. Derfor etablerede de lige ved siden af Speicherstadt de første rene administrationsbygninger i Europa, de såkaldte Kontorhäuser. Endnu i dag bærer de vidnesbyrd om de tidligere handelsdynastiers velstand – som f.eks. Chilehaus, der er opført med brug af ikke mindre end 4,8 millioner håndstrøgne teglsten. Henry B. Sloman, der var blevet rig på handel med salpeter fra Chile, lod arkitekten Fritz Höger tegne den på daværende tidspunkt opsigtsvækkende høje bygning, hvis spidse facadevinkel ligner stævnen på et skib.

Opdagelser, oplevelser og nydelse

De to kvarterer, Speicherstadt og Kontorhausviertel, er i dag betydelige turistattraktioner mellem Elbphilharmonie og HafenCity. Museer som Hamburg Dungeon, Speicherstadtmuseum og Miniatur Wunderland, traditionsrige "manufakturer", hvor der endnu i dag ristes kaffe og raffineres chokolade, samt hyggelige havneknejper og charmerende restauranter: Det udgør alt sammen sin egen lille verden, og det er på høje tid, du oplever den!

Rejseinfo & service

Museer:

Speicherstadtmuseum – åben hele året, også søndage og helligdage.
www.speicherstadtmuseum.de

Rundvisninger/rundfarter:

Speicherstadt rundvisning – "Tradition und Wandel" ("Tradition og forandring") med efterfølgende rundvisning i Speicherstadtmuseum, lørdage kl. 15 (1. april til 31. oktober) og søndage kl. 11 (hele året).

HamburgTours Kontorhausviertel – "Backsteinexpressionismus und Klinkersticker" ("Teglstens-ekspressionisme og murstenskunst"), Chilehaus, Messberghof, Sprinkenhof, Asiahaus og Laeiszhof
Varighed: 2 timer, kan bookes for grupper
www.hamburg-tours.com

Havne- og Kanalrundfarter – hele året, flere gange daglig, afgang fra St. Pauli Landungsbrücken

Kontakt:

www.hamburg-tourism.de


Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: