Oplev de forskellige temaer ved verdensarven i Tyskland


Königshalle i det tidligere kloster Lorsch i Hessen er et bygningsværk fra den senkarolinske tid, formentlig bygget omkring midten af det 9. århundrede under Ludwig den Tyske. Bygningen, der er den sidste del af det karolinske klosterkompleks, som endnu kan ses over jorden, blev i 1991 udmærket som UNESCO-verdensarv sammen med de øvrige bygningsmæssige og arkæologiske rester af det middelalderlige klosteranlæg.

mere »

Domkirken i Aachen blev i 1978 med rette optaget på UNESCOS liste over verdensarv som første tyske verdensarv. Domkirken, der er bygget omkring årene 790 til 800, er bygnings- og kunsthistorisk af universel betydning, og den er et af de store forbilleder inden for religiøs arkitektur. Denne domkirke, der også er gravsted for Karl den Store, var i 600 år det sted, hvor de tyske kejsere blev kronet.

mere »

Kaiserdom zu Speyer, officielt domkirken St. Maria und St. Stephan, er et vartegn for byen, der kan ses viden om. Over grundridset af et latinsk kors hæver sig et af de største og mest betydningsfulde romanske bygningsværker i Tyskland, som skulle blive intet mindre end den største kirke i vesterlandet, da den blev opført i årene efter 1030.

mere »

Helt tilbage fra det 4. århundrede har der ligget kirker på det sted, hvor domkirken i Köln nu ligger, men det var først i 1248, at der i byen ved Rhinen blev opført en af kristenhedens mest betydningsfulde katedraler – og et mesterværk i gotisk arkitektur. I 1880, det år kirken blev færdig, gjaldt den som verdens største bygningsværk.

mere »

Gennem ca. 400 år har munke skabt et enestående klosterkompleks med Kloster Maulbronn og samtidig præget det omgivende kulturlandskab. I dag er det tidligere cistercienserkloster, der ligger mellem Heidelberg og Stuttgart , ikke blot det bedst bevarede klosteranlæg nord for Alperne, det er også et repræsentativt værk fra middelalderens bygningskunst, og det har været UNESCO-verdenskulturarv siden 1993.

mere »

St. Michaelis-kirken og domkirken St. Mariä Himmelfahrt i Hildesheim ved Hannover er to fremragende eksempler på tidlig romansk bygningskunst. De to kirkebyggerier symboliserer blomstringen af religiøs kunst i det Tysk-Romerske Rige, er et vidnesbyrd om biskop Bernwards skaberkraft og imponerer med verdensberømte, historiske kunstskatte.

mere »

Tre romanske kirker fra det 9. til 11. århundrede vidner om den betydning, som det tidligere benediktinerkloster på klosterøen Reichenau i Baden-Württemberg havde. Klostret blev grundlagt i 724, og udviklede sig hurtigt til et af de mest betydningsfulde klostre i Sydtyskland. Klostertraditionen er forblevet levende op til i dag, hvilket ses af de fester og processioner på øen, der er enestående i verden.

mere »

„Wallfahrtskirche zum Gegeißelten Heiland auf der Wies“ ved foden af Alperne regnes som et fuldendt kunstværk i den bayerske rokoko. Hvert år kommer der en million besøgende fra hele verden for at se, for at overraskes, for at bede, for at overvære gudstjenester, for at lytte til en af koncerterne om sommeren og ikke mindst for at fordybe sig i stilhed.

mere »

Det tidligere benediktinerkloster Corvey i Höxter, Westfalen, fik tildelt udmærkelsen som UNESCO-verdensarv den 21. juni 2014 som det 39. sted i Tyskland. Og med rette, for det er et kunsthistorisk klenodie af uvurderlig værdi. Det tidligere abbedi, som var direkte underordnet kejseren, regnes med sin næsten 1200 års historie som en af de mest betydningsfulde klosterinstitutioner i middelalderens Tyskland.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter