Ruten „Naturvidundere og stolte stæder“

„Havet er ikke et landskab, det er oplevelsen af evigheden“, har forfatteren og nobelprismodtageren Thomas Mann engang sagt – UNESCO-ruten „Naturvidundere og stolte stæder“ bekræfter denne udtalelse. Ruten skifter fra naturmindesmærker som Vadehavet og de ældgamle bøgeskove til historiske hansestæder som Bremen, Lübeck, Wismar og Stralsund.

Rute-info

Andre seværdige byer:

Længde: ca. 1200 kilometer • Start: Bremen • Slut: Berlin • Varighed: 5 dage

Anbefalede overnatningssteder: f.eks. Hamburg, Lübeck, Stralsund, Berlin

Ruten

Der er tale om vel nok et af de smukkeste rådhuse i Tyskland. Den pragtfulde facade på Bremens rådhus er et skoleeksempel på den nordtyske Weserrenæssance. Sammen med Roland, Bremen-borgernes „frihedsstatue“, står rådhuset dengang som nu for Bremen-borgernes stolthed over deres by, deres frihed og deres suverænitet.

mere »

Det afvekslende landskab gør Vadehavet ved Nordsøens kyst til et enestående levested for utallige dyre- og plantearter. UNESCO-verdensnaturarven dækker et areal på cirka 10.000 kvadratkilometer og omfatter de tre Vadehavs-nationalparker i Slesvig-Holsten , Niedersachsen og Hamburg samt det fredede vadehavsområde i Holland.

mere »

At opdage den store verden og komme tilbage til Hamburg: det er det bedste rejseprogram, man kan tænke sig. En port mod verden, havets skønhed, maritim stemning højt mod nord – selv de ellers så tilbageholdende indbyggere i Hamburg har svært ved at skjule stoltheden over deres by, atmosfæren og den verdensåbne charme, som byen udstråler.

mere »

Lübeck, hansestædernes ubestridte dronning, blev grundlagt i 1143 som den første „vesterlandske by ved østersøkysten“, og den var et strålende forbillede for alle hansestæderne i Østersø-området. Den middelalderlige gamle by er et af de mest betydningsfulde vidnesbyrd om murstensgotikken, og den minder om byens stolte fortid som tidligt centrum for verdenshandlen.

mere »

Hanseforbundets glans og rigdom i det 14 århundrede kan næppe anskueliggøres bedre end i de gamle bydele i Stralsund og Wismar. De to byers historiske bykerner virker imponerende med grundrids, der er næsten uændrede siden middelalderen, og bygninger fra murstensgotikken, der er bevaret i vidt omfang.

mere »

Rostock har et maritimt hjerte, Stadthafen. Selv om der ikke er så mange søfolk som tidligere, der færdes på kajerne, giver havnen dog stadig byen en enestående stemning. Her finder også de store events sted, som for eksempel Hanse Sail, hvor hundredvis af sejlskibe og en million besøgende mødes hvert år i august.

mere »

Disse skove er faktisk Europas ur-indbyggere: uden menneskelig indgriben ville bøgetræerne dække store områder af kontinentet. I dag er den naturlige lavlands-bøgeskov kun bevaret i Tyskland. Tysklands gamle bøgeskove, der er beskyttet af UNESCO, formidler dermed et spændende, romantisk og forbavsende alsidigt billede af de oprindelige europæiske landskaber. De er en del af verdensarven „Karpaternes bøge-urskove“ der strækker sig over flere landegrænser.

mere »

Museumsøen i Berlin, som med sine fem tempellignende bygninger er enestående i verden, indeholder skatte fra menneskehedens 6.000 år lange historie. Museumsøen, der ligger midt i byens historiske centrum, blev optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv i 1999 og er selve kernen i Berlins museumslandskab og Europas største kulturelle investeringsprojekt.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter