Ruten „Visioner og kreativitet“

Det innovative Tyskland: visionær byplanlægning i Berlin, revolutionært design i Bauhaus-skolen og dertil den kreative tænker Martin Luther, som i det 16. århundrede ikke blot reformerede kirken, men også ændrede hele samfundet på afgørende vis. Følg sporene fra de tyske trendsettere gennem århundrederne på UNESCO-ruten „Visioner og kreativitet“.

Rute-info

Andre seværdige byer:

Længde: ca. 750 kilometer • Start: Berlin • Slut: Frankfurt • Varighed: 5 dage

Anbefalede overnatningssteder: f.eks. Dessau, Leipzig, Erfurt

Ruten

Som modtræk til kejsertidens dystre lejekaserne anlagdes mellem 1913 og 1934 de seks kvarterer „Siedlungen der Berliner Moderne“. Principperne „lys, luft og sol“ til beboerne var bestemmende for udformningen. Med de klare former blev disse kvarterer bestemmende for det 20. århundredes arkitektur og byplanlægning.

mere »

Endnu i dag, cirka 500 år efter reformationen og begyndelsen af den Nyere tid, kan man opleve denne periodes stemning tæt på i Eisleben og i Lutherstadt Wittenberg. Her ligger enestående mindesteder for Luther som de huse, hvor reformatoren blev født og døde, det kloster han boede i samt den kirke, hvor han opslog sine 95 teser.

mere »

Bauhaus revolutionerede som højskole for design det 20. århundredes kunstneriske og arkitektoniske tænkemåde og arbejdsmåde verden over. I dag giver de originale bygningsværker i Weimar og Dessau samt museer og udstillinger et indblik i denne grundsten for den moderne tidsalder, som endnu i dag sætter sig præg.

mere »

At Leipzigs borgere er musikalske ses af, at takterne til den fredelige revolution i 1989 blev slået her i byen. Efter murens fald gav man Leipzig titlen „Helteby“ – hvilket dog lige så godt kan være møntet på de store musikere, dirigenter og komponister, der her er så nærværende og populære som måske ingen andre steder.

mere »

Goethe og Schiller, Herder og Wieland, Nietzsche, Fürnberg, Liszt, Bach, Cornelius, Gropius, Feininger, Klee, Itten ... Navnene på store ånder er legio i Weimar, denne perle inden for tysk og europæisk åndshistorie. Weimar-klassikerperioden er lige som Bauhaus fyrtårne inden for kulturen, der åbenbarer sig harmonisk og i stor stil i Weimar.

mere »

Kirker, tårne, broer, storslået kultur og glitrende fester: Erfurt vækker begejstring med middelalderlig charme og righoldig historie, med livsglæde og gæstfrihed. Med sin beliggenhed i skæringspunktet for gamle tyske og europæiske handelsruter har Thüringens delstatshovedstad altid været samlingspunkt og hjem for betydende åndelige, et selvbevidst, stolt centrum for fornyelse og en magnet for besøgende fra hele verden.

mere »

Stor, magtfuld og historisk ned til den mindste sprække i muren: højt over byen Eisenach troner Wartburg, der har været UNESCO-verdenskulturarv siden 1999. Anlægget er blandt de bedst bevarede borge fra den tyske middelalder. Med sin næsten tusind årige historie er den måske Tysklands bedst kendte borg – og helt sikkert en af de mest betydningsfulde.

mere »

Egentlig er Frankfurt en ret moderne by. Business, arkitektur og Europas tredjestørste lufthavn – alt i nyeste udgave. Måske netop derfor har Frankfurt udviklet en særlig forkærlighed til museer af helt forskellig art, tema og størrelse. Efter mottoet: altid at være lidt forud for sin tid, men alligevel bevare den.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter