Ruten „Gejstlige og gæster“

Denne UNESCO-rute gennem den vestlige og sydvestlige del af landet med vinområderne Mosel, Hessische Bergstraße, Pfalz, Baden og Württemberg byder på traditionsrige steder for ånd, gejstlighed og gæstfrihed. Ruten fører tilbage til tider, da landskabet ikke blot var præget af kirketårne, men også af jernværkernes store skorstene.

Rute-info

Andre seværdige byer:

Længde: ca. 650 kilometer • Start: Köln • Slut: 1683 • Varighed: 5 dage

Anbefalede overnatningssteder: f.eks. Völklingen, Heidelberg

Ruten

Hvis der findes et gen, der sikrer livsglæde og festhumør, så har indbyggerne i Köln fået flere af dem. For Köln er egentlig mere en hjertesag, noget der ligner en følelse eller en indstilling, hvor man først og fremmest ser livet fra den positive side. Til det hører blandt andet karneval, Kölsch og naturligvis domkirken.

mere »

Trier, som blev grundlagt i år 16 før Kristus som „Augusta Treverorum“ og dermed den ældste by i Tyskland, er et historisk monument. Historiske bygninger er mindesmærker i verdensklasse, tidligere kirkekomplekser og prægtige romerske kulisser gør et besøg i den romantiske by ved Mosel til en uforglemmelig oplevelse.

mere »

Völklinger Hütte er verdens eneste bevarede jernværk fra jern- og stålindustriens storhedstid i det 19. og 20. århundrede. Det gigantiske værksanlæg, der dækker et areal på 600.000 kvadratmeter, blev i 1994 anerkendt som UNECSO-verdensarv som det første industrimindesmærke, og det er i dag et kulturcenter og samtidig tema- og oplevelsespark.

mere »

Königshalle i det tidligere kloster Lorsch i Hessen er et bygningsværk fra den senkarolinske tid, formentlig bygget omkring midten af det 9. århundrede under Ludwig den Tyske. Bygningen, der er den sidste del af det karolinske klosterkompleks, som endnu kan ses over jorden, blev i 1991 udmærket som UNESCO-verdensarv sammen med de øvrige bygningsmæssige og arkæologiske rester af det middelalderlige klosteranlæg.

mere »

Kaiserdom zu Speyer, officielt domkirken St. Maria und St. Stephan, er et vartegn for byen, der kan ses viden om. Over grundridset af et latinsk kors hæver sig et af de største og mest betydningsfulde romanske bygningsværker i Tyskland, som skulle blive intet mindre end den største kirke i vesterlandet, da den blev opført i årene efter 1030.

mere »

En by, der altid er klar til en kærlighedsaffære, verdenskendt og en evergreen i den internationale byturisme: Heidelberg. Det betyder drømmende romantik mellem Alte Brücke og det storslåede slot, et kultur- og eventudbud i særklasse, et lige så velsmagende som gæstfrit restaurantliv og en vidunderlig beliggenhed mellem Neckar-floden og udløberne af Odenwald-højdedragene.

mere »

Gennem ca. 400 år har munke skabt et enestående klosterkompleks med Kloster Maulbronn og samtidig præget det omgivende kulturlandskab. I dag er det tidligere cistercienserkloster, der ligger mellem Heidelberg og Stuttgart , ikke blot det bedst bevarede klosteranlæg nord for Alperne, det er også et repræsentativt værk fra middelalderens bygningskunst, og det har været UNESCO-verdenskulturarv siden 1993.

mere »

Man kan køre i biler. Eller drømme om biler. Stuttgart er en af de bedst tænkelige adresser for begge dele. Ikke blot fordi der her bygges biler med verdensry, her er bilhistorien mere levende end nogen andre steder. Ønsker på fire hjul virkeliggøres på vidunderlig måde ved hvert eneste besøg.

mere »

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter