Imperia Statue of Konstanz
Imperia Statue of Konstanz ©Internationale Bodensee Tourismus GmbH (Achim Mende)
Cykling fra A til Z

Bodensee-Radweg - Tre lande fra deres smukkeste side

Cykelruten Bodensee-Radweg fører knap 270 kilometer gennem Tyskland, Østrig og Schweiz. Her kører du langs bredden hele vejen rundt om søen med det prægtige Alpe-panorama som ledsager på hele turen. På den tyske side vil du med udgangspunkt i Konstanz opleve berømte byer og strålende seværdigheder, bl.a. blomsterøen Mainau, klosterøen Reichenau, Burg Meersburg og Lindau.

Uanstrengt på flad strækning

Cykelruten omkring Bodensøen er en af de mest populære ture i Europa. Du finder hurtigt ud af hvorfor: du glider let gennem et vidunderligt landskab, nyder de tre landes gæstfrihed og glæder dig over de afvekslende scenarier. Ruten starter i Konstanz, og bedst i retning med uret, så du altid kører i den side af vejen, der er tættest på søbredden. Efter blomsterøen Mainau kommer du til Kneipp-kurbadet Überlingen og derfra videre til Friedrichshafen. Tip: Det betaler sig at gøre en afstikker til Zeppelin-museet!

Frem mod UNESCO-verdensarven

Det går nu til Lindau, den fortryllende lille by på en ø, og videre via Bregenz til du når frem til Rorschach. Hvis du har tid, så besøg det interaktive "Museum im Kornhaus" ved havnen – det er en oplevelse. Det næste mål – men slet ikke slutningen på turen – er igen Konstanz. Herefter venter der dig endnu flere highlights: dejlige landsbyer med bindingsværkshuse på den schweiziske side, Stein am Rhein med den henrivende gamle bydel og en afstikker til klosterøen Reichenau, der er kåret til UNESCO-verdensarv. Når du igen kommer tilbage til Konstanz, har du fuldendt turen – og du er blevet en stor oplevelse rigere.

Karakter: Afvekslende rute, velegnet til kørsel med anhænger, overvejende plane strækninger, kun få og små stigninger. Det anbefales at følge opdelingen i otte etaper. Der er overnatningsmuligheder på hoteller, pensioner og campingpladser ved Bodensøen.

Landskab: Ruten forløber overvejende i umiddelbar nærhed af søbredden og med panoramaudsigt over Alperne

Oversigt: Bodensee-Radweg

Længde: Alt efter rutevalg mellem 203 og 270 kilometer

Start og mål: Konstanz

Rejsen dertil (nærmeste større by – start | mål): Konstanz

Ruteinfo: overvejende plane strækninger, godt udbygget, velegnet til begyndere og familier

4-stjernet ADFC-kvalitetscykelrute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: