Cykelruten Berlin-København

Vejen til den lille havfrue

Den trestjernede ADFC-kvalitetscykelrute byder på en afvekslende cykeltur mellem Berlin og København. Ruten går via Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern til Danmark.

Turen til København starter på slotspladsen i Berlin. Derfra kører man ud i Brandenburgs flade landskab. Langs Havel kan vi anbefale Oranienburg og Fürstenberg/Havel som etapesteder. Undervejs kan man tage sig en forfriskende dukkert i de svale søer i Mecklenburgische Seenplatte. Seværdige byer som Neustrelitz og Güstrow venter på strækningen, før man tager færgen til Danmark fra Rostock. I Danmark går cykelruten via Nykøbing til Møn med de stejle hvide kridtklinter og videre derfra til cykelbyen København, hvor den lille havfrue venter i havnen. Karakteristik: Cykelruten går ad overvejende asfalterede veje gennem et delvist bakket terræn. Næsten hele ruten går ad trafiksvage, men ikke altid bilfri veje. I Danmark følger ruten cykelrute nr. 9. Man bør indkalkulere, at der kan være strækninger med modvind. Landskab: Cykelruten går gennem metropolerne Berlin og København, skove, sølandskabet i Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern og passerer over øer. Ved kysterne finder man stejle klinter og vidtstrakte strande.

Længde: 648 km, deraf 260 km i Danmark

Start: Berlin

Mål: København

Info: Overvejende fladt terræn, delvis bakket

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter