Deutsche Fußball Route/Erlebnisradweg NRW

    Dribling på to hjul

    Hvordan kombinerer man fodbold og cykling? Det gør man med en rejse til fodboldkultstederne på den tyske fodboldrute, Deutsche Fußball Route, i Nordrhein-Westfalen, en firestjernet ADFC-kvalitetscykelrute.

    800 kilometer tværs igennem Nordrhein-Westfalen, fra udkanten af Eifel til Teutoburger Wald – på Deutsche Fußball Route får denne rejse et særligt kick. For oplevelsescykelruten går ikke kun til delstatens mange seværdigheder, men også til de steder, der skriver fodboldhistorie. Man får masser af information om denne sport, både indgående viden og af den mere kuriøse slags undervejs. Turens kickoff er i Aachen. Herfra kommer man på vejen til Bielefeld forbi hele 90 „boldoplevelsessteder“, hvor det hele drejer sig om idoler, kultsteder og turistattraktioner. Og overalt er fodbold med i spillet! Karakteristik: Deutsche Fußball Route er overvejende anlagt på asfalterede strækninger og er for det meste uden nævneværdige stigninger. I Bergisches Land er landskabet delvis bakket. Der er kun ringe trafikbelastning. Landskab: Forskellige landskaber som Rheinland, Niederrhein, Bergisches Land, Ruhrområdet, Münsterland og Teutoburger Wald med mange forskellige landskabstyper som skovklædte bakker og bjerge, græssletter, flodenge og industrilandskaber.

    Længde: 800 km

    Start: Aachen

    Mål: Bielefeld

    Info: Overvejende fladt terræn, delvis bakket, god at køre på med børn