Ten-tower town hall in Frankenberg an der Eder
Ten-tower town hall in Frankenberg an der Eder ©Ederbergland Touristik
Cykling fra A til Z

Eder-Radweg – fra udspring til udmunding

Her følger man et helt flodløb. Næppe andre cykelruter er knyttet så tæt til den flod, der har givet den navn, som denne. Det attraktive derved er, at der ikke findes nævneværdige stigninger, således at man kan koncentrere sig fuldstændigt om det vidunderlige landskab.

Floden Eder udspringer i Lützel (Hilchenbach), og her begynder også ruten Eder-Radweg. Allerede kort efter starten løber ruten i Naturpark Rothaargebirge først gennem tæt skov via Erndtebrück til Bad Berleburg, hvor det lønner sig at tage en afstikker til fyrsteslottet, hvor Prinsesse Benedikte og Prins Richard bor.

Fritidsparadis Edersee

Ved Beddelhausen krydser ruten delstatsgrænsen fra Nordrhein-Westfalen til Hessen på en tidligere jernbanestrækning til Battenberg-Dodenau og videre til Frankenberg, hvor rådhuset med ti tårne er blandt de mest bemærkelsesværdige seværdigheder. Ruten forløber herfra gennem dejlige bøge- og fyrreskove, over ensomme enge, forbi bjergbække og stille damme. Kort inden Vöhl-Herzhausen ligger på højre side NationalparkZentrum Kellerwald med en moderne, interaktiv udstilling, inden man kommer til rutens absolutte højdepunkt: Edersee med den enorme dæmning, Edertalsperre. Kronet af Schloss Waldeck, omgivet af Nationalpark Kellerwald-Edersee: Her vil man slet ikke væk fra igen.

Fra Eder til Fulda

Langs ruten ligger også WildTierpark Edersee, hvor man kan se ulve, losser, bisonokser, vildkatte og andre sjældne dyr. Fra den gamle domkirke- og kejserby Fritzlar fortsætter man til Felsberg, hvor borgen Felsburg troner majestætisk på en 200 m høj basaltklippe, og videre forbi Böddiger Berg, det nordligste vinbjerg i Hessen. I den lille landsby Grifte løber Eder ud i Fulda-floden, og herfra er der kun cirka to kilometer til Baunatal-Guntershausen. Her, ved en smuk jernbaneviadukt, ender Eder-Radweg og fortsætter i Fulda-Radweg.

Karakter: Flod-cykelrute fra udspringet i Rothaargebirge via Edersee til udløbet i Fulda. Overvejende flad og familievenlig og for størstedelens vedkommende asfalteret, i starten bakket og med grusveje. For det meste bilfri.

Landskab: Langs flodens løb fra udspringet i Rothaargebirge til udløbet i Fulda syd for Kassel; attraktivt og afvekslende landskab med middelhøje bjerge.

Oversigt: Eder-Radweg

  • Længde: 185 km
  • Start: Lützel (Hilchenbach), her kaldet „Ederauenradweg“
  • Mål: Baunatal-Guntershausen
  • Rejsen dertil (nærmeste større byer – start | mål):
    Bonn 102 km I Kassel Wilhelmshöhe 12 km
  • Ruteinfo: overvejende fladt terræn, på mange afsnit egnet for familier

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: