Bag den tysk-tjekkiske grænse møder floden sandstensklipperne i nationalparken Sächsische Schweiz. Ruten går direkte gennem Elb-dalen med udsigt til det romantiske klippelandskab. Med Semper-operaen og Frauenkirche i Dresden er man hurtigt kommet til yderligere to højdepunkter. På ruten mod nord kommer de cyklende forbi interessante byer som Torgau, Wittenberg og Dessau. Teknisk interesserede kan med fordel gøre holdt ved vandvejskrydset ved Magdeburg. Hamburg ville i sig selv være en længere rejse værd. Ved Elbens udmunding i Nordsøen ved Cuxhaven kan man man slutte af med at se de kæmpemæssige færger drage afsted. Karakteristik: Den største del af strækningen går ad en særskilt cykelsti, ofte på og ved siden af dæmningen ved Elben. Ruten er overvejende bilfri. Det meste af ruten er asfalteret. I flodretningen må man påregne modvind. Landskab: Nationalparken Sächsische Schweiz med sandstensklipper, vinbjerge, UNESCO-biosfærereservatet „Flusslandschaft Elbe“ med Mellemeuropas største sammenhængende flodengsskovområde, gest- og marsklandskaber, frugtplantageområdet Altes Land, kystlandskab ved Nordsøen
Længde: 860 km
Start: Schöna/Bad Schandau
Mål: Cuxhaven/Brunsbüttel
Info: Overvejende fladt terræn, god at køre på med børn