Isarradweg ©ADFC-DpR
Cykling fra A til Z

Isarradweg – flodenge og alpetoppe

Hilsen fra nabolandet: Isar-floden strømmer til Tyskland fra Østrig og glæder cyklisterne med udsigter til bjergene og idylliske landsbyer.

Isar er født i Østrig. Den udspringer i det store bjergmassiv Karwendel og løber gennem naturbeskyttelsesområdet Alpenpark Karwendel med barske klipper, sætere og bondehuse. Byerne udstråler typisk stemning af Oberbayern med deres ølhaver og de maleri-udsmykkede facader. Et velegnet sted til at holde pause er Freising, den ældste by ved Isar.

Hertil kommer kulturelle klenodier som trærelieffet i St. Johannes-kirken i Fischbach og middelalderlige, gamle bydele. München er velegnet til et længere ophold, inden ruten fortsætter til området ved Isar-flodens udmunding med flodengene, der strækker sig fra Plattling og til udløbet i Donau.

Karakter: Vejenes overflader er delvis asfalterede, i øvrigt brolagte, eller som grusveje. Ruten har kun svage stigninger og forløber mest ad bilfrie veje.

Landskab: Familievenlig cykelrute ved floden med Karwendel-bjerglandskabet og flodengene ved foden af Alperne, samt typisk oberbayerske byer og udsmykkede bondehuse.

Oversigt: Isarradweg

  • Længde: 300 kilometer (heraf 285 kilometer i Tyskland)
  • Start: Isar-flodens udspring ved Scharnitz (Østrig)
  • Mål: Deggendorf/Thundorf
  • Rejsen dertil (byer på ruten – start I mål):
    Bad Tölz, München, Landshut
  • Ruteinfo: delvis bakket, velegnet for børn

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: