Moselradweg

Smukke sløjfer, fine vine

Den snoede rejse fra Mosel til Rhinen starter i den sydlige del af Vogeserne i Frankrig. Den går via Luxembourg til Tyskland og ville nok kunne fortælle mangen en historie undervejs.

Det kan de cyklister, der tager på denne cykelrute, i hvert fald. Den tyske Moselradweg, der er en del af den internationale cykelrute Velo Tour Moselle, begynder i Perl. På turen til Koblenz venter der cyklisterne 250 kilometer afvekslende landskab i overvejende fladt terræn. I Trier kan man beundre de seværdige romerske bygningsværker, før Mosel bryder igennem de Rhinske Skiferbjerge. Floden slynger sig gennem dalen, der bliver smallere og smallere. Her gemmer sig små og store kulturskatte, som den romerske villa i Longuich eller borgene ved Mosel. Moselradweg ender ved Deutsches Eck, hvor Mosel og Rhinen flyder sammen. Karakteristik: International cykelrute. Går for det meste ad asfalterede cykelstier, markveje og gamle trækstier i overvejende fladt terræn. Skiltningen af strækningen fra Perl er ensartet og gennemgående, men afmærkningen er anderledes end i Frankrig. Landskab: Vinområdet ved Mosel er kendetegnet ved mange flodbugtninger, talrige stejle skråninger og den typiske terrassevindyrkning. Cykelstierne går mellem flodbredden og vinbjergene og forbinder mere end 120 vinlandsbyer.

Længde: 250 km

Start: Perl

Mål: Koblenz

Info: Overvejende fladt terræn, god at køre på med børn, overvejende anhængervenlig strækning

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter