For eksempel er „ErlebnisWald-Familientour“ velegnet for familier, mens „Voglerkamm-Tortour“ har et andet publikum for øje. Her kan hard core sportsfolk udfordre deres fysiske og køretekniske grænser. Naturligvis kan rundturene også kombineres. Turene er anlagt sådan, at man altid har mulighed for at gøre holdt og få sig lidt at spise og drikke. Uden for ruterne kan man muntre sig i klatreparken, eller hvis man er til det mere kulturelle, kan man besøge slottet og klosteret Corvey. Sport og kultur – sådan skal det opleves! Karakteristik: Ruterne, der er fra ca. 20 til ca. 160 kilometer lange, er overvejende anlagt på stier uden belægning, naturstier og smalle singletrails. De er afmærket efter de tre sværhedsgrader let, middel og svær. Landskab: Det næsten helt skovklædte Sollingmassiv er præget af brede bjergrygge med højdedrag og flade dale med vandløb. Vogler derimod består af smalle bjergrygge, stejle skrænter og dybe dale.
Længde: 16 ruter på i alt ca. 760 km
Info: Delvis bakket, stærk stigning