RegnitzRadweg
Discover Germany by bike

Long-distance routes and tour tips

Luksustur på dal- og kanalruten

Denne flodrute er perfekt for livsnydere. For ligegyldigt hvilken af varianterne man vælger gennem Regnitztal, venter der utallige kulturelle highlights og afslappede cykeletaper langs Regnitz' bredder.

Gennem den gamle bydel i Nürnberg vandrer man i Albrecht Dürers og rige patricierfamiliers fodspor, før turen går videre til Fürth langs Pegnitz. Her mødes to floder og bliver til én, Regnitz. Herfra kan cykelruten enten tages direkte gennem Regnitz-dalen eller ad den næsten trafikfri variant langs den parallelt forløbende Main-Donau-kanal. Begge ruter kan naturligvis også kombineres eller tages som en rundtur. Man kører igennem englandskaber og naturgenoprettede flodafsnit til Bamberg, hvor man kan lade livsnyderturen klinge ud med frankiske specialiteter. Karakteristik: Cykelruten består for størstedelens vedkommende af flade og asfalterede veje med kun få stigninger. Overvejende bilfri, kanalruten er meget svagt trafikeret og derfor velegnet til gruppe- og familieture. Landskab: Regionen er præget af adskillige naturparker: Naturparken Haßberge med sine borge, Fränkische Schweiz og Steigerwald med sine højdedrag med løv- og blandingsskov. Langs Regnitz findes der naturlige flodskovområder, sjældne sandområder og stillestående flodarme.

Længde: 85 km (dalrute), 75 km (kanalrute)

Start: Nürnberg

Mål: Bamberg/Bischberg

Info: Overvejende fladt terræn, god at køre på med børn, overvejende anhængervenlig strækning

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter