Rhine Cycle Route, Bacharach
Rhine Cycle Route, Bacharach

På cykel langs Rhinen

Rhinen er forbundet med utallige historier og myter. Der fortælles om drager og helte og om sunkne skatte. Sande eller ej – det er der ingen, der ved.

Hvis man følger flodens venstre side, kommer man fra den franske grænse til Speyer, hvor man finder den første af tre kejserdomkirker. Borge, slotte og ruiner er vidnesbyrd om en omskiftelig fortid. De mest forskelligartede kulturer har efterladt sig spor her: Keltere, romere, riddere, romantikere og preussere. UNESCO-verdensarven Mittelrheintal med omkring 50 borge, slotte og Loreley-klippen er kun et af de landskabsmæssige højdepunkter. Turen slutter i Remagen, byen med den romerske fortid. Karakteristik: Cykelruten er for størstedelens vedkommende asfalteret og på lange strækninger bilfri. Den går langs Rhinen og gennem UNESCO-verdensarven Mittelrheintal med de utallige borge og fæstninger. Terrænet er overvejende fladt. Landskab: Flodlandskabet langs Rhinen er imponerende med vinskråninger, flade flodenge ved flodens stillestående arme, mange små vinbyer, frugtplantager og skiferbjerge. Ved St.Goarshausen kommer man forbi Loreley.

Længde: 330 km

Start: Neuburg ved Rhinen

Mål: Remagen

Info: Overvejende fladt terræn, god at køre på med børn