Neuschwanstein Castle
Neuschwanstein Castle ©Tourismusverband Ostallgäu (TVOAL)

Schlossparkrunde i Allgäu - tag på en royal cykeltur

På fem etaper på i alt 219 kilometer kan man opleve den eventyrlige slotspark i Allgäu. Cyklister kan her ikke blot glæde sig over en landskabeligt og kulturelt stor oplevelse. De får også høj service på denne 5-stjernede kvalitets-cykelrute.

Efter en spadseretur gennem den idylliske gamle bydel i Füssen venter strækningen til Hohenschwangau, hvor udsigterne til de nære alpetoppe og kongeslotte betegnes som „Kongeloge-pladserne“. I det museum, der er etableret til ære for Ludwig II., får man mange interessante oplysninger om eventyrkongen og hans familie. Ruten fører videre forbi Bannwaldsee og gennem moseområdet Birnbaumer Filz og til Pfaffenwinkel. Det lidt mærkværdige navn skyldes de mange klostre i området. Når man nu er på denne egn, bør man foretage en afstikker til UNESCO-verdensarven Wieskirche. Denne valfartskirke tiltrækker med sin fortryllelse hvert år millioner af besøgende. Turen går videre ad den tidligere jernbanestrækning Marktoberdorf-Lechbruck og til Steinbach. Herfra skal der betvinges højmoser og bjerge. Efter køreturen ad den nedlagte jernbanelinje „Sachsenrieder Bähnle“ kan man slappe af og styrke sig med lokalt brygget øl på bryggeriet Kaltentaler Brauhaus. Mod nord er næste station Buchloe, der kaldes „Porten til Allgäu“, og man fortsætter forbi de opstemmede søer langs floden Wertach, hvor man kan se en lang række vadefugle. Skov og udsigt til Alperne i det fjerne indvarsler den vestlige dele af slotsparken, hvor man kan se borgruinen Falkenstein, der er Tysklands højest beliggende borganlæg. Det sidste afsnit på turen fører ned ad bakke til Weißensee og tilbage til Füssen.

Karakter: Beherskede stigninger og jævne, asfalterede veje karakteriserer denne rundtur, der kan køres i flere etaper.

Landskab: Cykelruten fører fra landskabet ved foden af Alperne og til det bjergrige Allgäu. Undervejs byder klostre, valfartskirker, eventyrslotte og eventyrligt idylliske småbyer på kulturel mangfoldighed, og højmoser, søer og floder giver spændende landskaber, der indbyder til aktiviteter som Kneipp-vandkure, mosevandringer og klatring.

Oversigt: Schlossparkrunde i Allgäu

Længde: 219 kilometer

Start/mål: Füssen

Rejsen dertil (nærmeste større by): Kempten (44 kilometer)

Ruteinfo: Etaper med beherskede, enkelte større stigninger, hovedsageligt gode asfalterede veje

5-stjernet kvalitets-cykelrute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: