Tauber Altmühl Radweg ©FrankenTourismus/ROM (Hub)
Cykling fra A til Z

Tauber Altmühl Radweg – nydelse i anden potens

Tauber Altmühl Radweg mellem Wertheim og Kelheim forbinder med Main, Tauber, Altmühl og Donau hele fire attraktive flodruter i Franken.

Cykelruten starter i Wertheim. Herfra går den gennem den dejlige Tauber-dal, der er omkranset af vinbjerge, til Rothenburg ob der Tauber. På vejen passerer man Bronnbach-klosteret og Bad Mergentheim med kurparken, og i Rothenburg ob der Tauber kan man nyde den middelalderlige bykerne. Herfra går fjern-cykelruten gennem det romantiske Franken og naturparken Frankenhöhe. Ruten slynger sig herefter gennem Altmühltal, forbi Altmühlsee i sølandskabet i Franken og UNESCO-verdensarven Limes, langs klipper og heder og til borgen Pappenheim. Via domkirkebyen Eichstätt fortsætter den til Dietfurt og videre langs Main-Donau-kanalen til Kelheim, hvor kanalen munder ud i Donau.

Karakter: Denne fjern-cykelrute er for en stor dels vedkommende anlagt på faste grusveje og delvis på asfalterede veje. Den familievenlige ruteføring er stort set bilfri og har kun få stigninger.

Landskab: Landskab med vinbjerge, skov, enge, klippeformationer og flodlandskaber. Ruten går igennem den dejlige Tauber-dal, det romantiske Franken, sølandskabet i Franken og naturparken Altmühltal.

Oversigt: Tauber Altmühl Radweg

  • Længde: 350 kilometer
  • Start: Wertheim
  • Mål: Kelheim
  • Rejsen dertil (nærmeste større by – start | mål):
    Würzburg 35 km | Regensburg 27 km
  • Ruteinfo: overvejende fladt terræn, delvis bakket, velegnet for børn, hovedsagelig anhængervenlig

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: