Helgoland: Rekreation i havet
Heligoland © Kurverwaltung Helgoland

Helgoland: Rekreation i havet

Cirka 70 kilometer fra fastlandet hæver Helgoland sig af bølgerne med sin imponerende klippekyst af sandsten. Øen har en speciel natur og et mildt kystklima.

Selv om Helgoland hverken geografisk eller juridisk hører naturligt til i det store hav, betegnes øen ofte som Tysklands eneste ocean-ø på grund af den store afstand fra fastlandet. Men det er alligevel let at komme til øen: der er skibsforbindelse fra Büsum, Hamburg, Cuxhaven, Bremerhaven og Wilhelmshaven. En mulighed for en specielt komfortabel reje til Helgoland er et lille krydstogt på Nordsøen med skib, inden øens mægtige klippemassiv løfter sig af havet ved overfartens afslutning. Helgoland er specielt interessant på grund af øens topografi: øen består af nedre-, mellem- og overlandet. Men solbadning sker bedst på de små, mindre øer før Helgoland.

At øen er fri for biler og udstødningsgas samt den friske, næsten pollenfri luft og det milde nordsøklima begunstiger en omfattende helseturisme, der er ideel for allergikere. Temaruter, der er fordelt over øen, fører feriegæsterne forbi flora og fauna til verdens mindste naturpark: Lummenfels. Helgoland-museet i Nordseehalle, et multifunktionscenter til møder, kongresser og arrangementer for forretningsrejsende viser øens historie og kultur på engageret vis.

Den, der søger det typisk helgolandske, skal besøge de fredede hummerboder ved havnen. Her kan feriegæsterne glæde sig over en ægte delikatesse, der er friskfanget ved øen - den "verdensberømte Helgoland-hummer".

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter