Juist Island
Juist Island © Kurverwaltung Juist

Juist: Det fortryllede land i Vadehavet

De lokale kalder Juist for deres „Töwerland“, der betyder „Fortryllet land“ på plattysk. Det forstår man godt - med 17 kilometer strand, midt mellem Vadehavet og Nordsøen. Ægte ø-stemning!

Juist, der ligger mellem Borkum og Norderney, er med sin længde på 17 kilometer den længste af de østfrisiske øer. En smal stribe i Nordsøen, som i en afstand af knap 7 kilometer fra fastlandet er et område med fred og afslapning. Øen er bilfri, og havet kan nås let over alt. Faktisk befinder man sig midt i et af naturens undere – Vadehavet, som siden 2009 er UNESCO verdensnaturarv. Her kan feriegæster følge med i havets stigning og fald. I øens østlige ende kan man ofte iagttage hele familier af sæler, der finder optimale steder til solbadning på sandbankerne. Øen har mange stamgæster, der kommer igen år efter år, for øen er med sin dejlige lystbådehavn et paradis for familier med børn. Den endeløse strand er ideel til at bygge sandslotte, grave i sandet og lege.

Foruden denne afslappede atmosfære er øen også mål for helsebevidste feriegæster: havvandsterapi og wellness er foruden oplevelsesrige vandringer i vadehavet og cykelture en velkommen afslutning på en lang feriedag. Det er dog ikke kun fred og ro - Juist byder også på brogede festivaler, som for eksempel Juister Musikfestival ved Kristi Himmelfart og Krimifestival i begyndelsen af september.

Østfriserne er glade for og stolte af deres vidunderlige natur. Men øen har sat sig store mål: Juist vil i 2030 være verdens første klimaneutrale turistdestination. Dermed er øen også ambassadør for bæredygtighed.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter