Langeoog: Skøn udsigt
Langeoog Island © TourismusMarketing Niedersachsen GmbH

Langeoog: Skøn udsigt

Et vandtårn, en 14 km lang sandstrand, imponerende landskaber ned op til 20 m høje klitter og natur som i drømme: det er den østfrisiske ø Langeoog. Den helt specielle charme lokker mange feriegæster til.

Langeoog ligger mellem Vadehav og Nordsø med sit areal på godt 20 km². Øen har altid været udsat for naturens kræfter, men alligevel er Langeoog den eneste af de østfrisiske øer, der hidtil har klaret sig uden kunstig kystbeskyttelse som diger o.lign. Men feriegæsterne kan alligevel føle sig sikre, for klitterne giver en naturlig beskyttelse ud mod Nordsøen, og ind mod Vadehavet beskytter Flinthörn- og Osterdeich mod Nordsøens stormfloder. Om sommeren har de øens gæster mulighed for at besøge øens vartegn, vandtårnet fra 1909, og herfra kan de nyde øens bedste udsigt. Nationalparken Niedersächsisches Wattenmeer viser sig i hele sin skønhed. Men en smule held kan man også opleve en af Tysklands største kolonier af sølvmåger.

Langeoog er bilfri, og i højsæsonen erklæres desuden også de to hovedindkøbsstrøg for cykelfri zone. Der er altså fri bane for afslappet shopping i den friske nordsøluft. Den, der også interesserer sig for øens historie, skal besøge Langeoogs skibsfartsmuseum med det store nordsøakvarium. En oplevelse for hele familien.

En sympatisk specialitet se spå Langeoog i opdelingen af badestrandene i forskellige områder, som f.eks., en ikkeryger-strand. Andre strandområder er ungdomsstrand, surfstrand, hundestrand, sportsstrand og drageflyverstrand. Kort sagt: noget for enhver.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter