Spiekeroog: Drømmenes grønne ø
Spiekeroog Island © Nordseebad Spiekeroog GmbH

Spiekeroog: Drømmenes grønne ø

En natur, der tager vejret fra én, en 15 kilometer lang sandstrand og sejlture indbyder feriegæsterne til at udforske øen og Vadehavet. En drøm for venner af Nordsøen.

Spiekeroog ligger mellem naboøerne Langeoog og Wangerooge, og med et areal på 18,25 km² præsenterer den sig som usædvanlig grøn for en østfrisisk ø. Det atypisk store antal af egetræer og fyrretræer er specielt for denne ø i nationalparken Niedersächsisches Wattenmeer. Om sommeren fortrylles gæsterne af lysende lilla hindebæger og vilde roser i klitterne. Om efteråret stråler havtornens orange farve. Af speciel botanisk interesse er den østlige del af øen, der strækker sig fra nationalparken Haus Wittbülten til øens østlige ende. Blæsten og tidevandet betyder, at klitlandskabet konstant skifter karakter.

Det er ikke blot det grønne islæt på den bilfri ø og den gode luft, der lokker helsebevidste besøgende til øen. Kurmittelhaus er med sine traditionelle og moderne helsemetoder et sted til afslapning: hot-stone-terapi og thalasso (havvands-terapi) styrker immunforsvaret. Den, som foruden fred og wellness også vil opleve noget autentisk, tilbyder Spiekeroog specielle udflugter til sælbankerne med skib eller en kuttertur med skibet Gorch Fock. På denne tur demonstreres fiskeriet for gæsterne med et lille trawl.

Efter en rigtig sejltur bør man nyde friskfanget fisk på en af de dejlige restauranter, eller blot slå sig ned i en af de mange tehuse. Den østfrisiske gemytlighed nyder man bedst med "ostfriesentee" og "kluntje".

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter